Nu kan du se den nye Tesla Model Y i Danmark
Vil du se den nye, faceliftede 2025-udgave af Tesla Model Y (Juniper) i Danmark? Netop det kan du allerede fra fredag den 31. januar fra klokken 10:00.
Den nye Tesla Model Y er kun udstillet i ét eksemplar i hele Danmark, og du finder den hos Teslas butik i Tilst ved Aarhus. Det oplyser Tesla på sin hjemmeside.
Det er værd at bemærke, at den udstillede Model Y er en Dual Motor-udgave med firehjulstræk, som ikke er udstyret med det særlige Launch Series-udstyr. Den er udstyret med nye 19 tommer fælge, som ikke skulle stikke lige så meget ud som tidligere. Dermed er der forhåbentlig udsigt til knap så ridsede fælge.
Tesla oplyser på sin hjemmeside, at der kan være begrænset med pladser på dagen, og at man i dagens anledning holder ekstraordinært åbent til klokken 22:00. Derfor skal man også tilmelde sig på Teslas hjemmeside for at være sikker på, at der er plads.
Se også: Se priser, specifikationer og billeder af Tesla Model Y
Alternativer til den nye Tesla Model Y
Det nye Tesla Model Y-facelift har introduceret en helt ny front og bagende med nye lygtedesign og kofangere. Samtidig har interiøret fået en ordentlig overhaling, og der er kommet nye funktioner såsom elektrisk foldbare bagsæder, en 8 tommer touchskærm til passagerer på bagsæderne, lavere støjniveau og bedre affjedring. Blinkerarmen er også bibeholdt – noget der er forsvundet i den opdaterede Model 3.
Læs meget mere om nyhederne i den nye Tesla Model Y.
Vi ved endnu ikke, hvad startprisen på den den nye Tesla Model Y med baghjulstræk og normalt udstyrsniveau bliver. Vi forventer, at den vil koste omkring det samme som den gamle Model Y – altså cirka 329.990 kr.
Den nye Tesla Model Y konkurrerer med de samme familievenlige SUV’er som tidligere, blandt andet:
- Xpeng G6: Pris fra 339.990 kr. Bedømmelse: 90/100 (virkelig god)
- Kia EV6: Pris fra 324.900 kr. Bedømmelse: 87/100 (virkelig god)
- Renault Scenic E-Tech Electric: Pris fra 269.990 kr. Bedømmelse: 83/100 (virkelig god)
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af SUV’er
Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026
Se alle SUV’er på markedet
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Hvilke elbiler er Bedst i Test?