Nu starter produktionen af ny Tesla Model Y

Masseproduktionen af den nye Tesla Model Y skydes nu i gang. De første Tesla Model Y Juniper leveres sidst i februar.

Nu starter produktionen af ny Tesla Model Y

Tesla har på det kinesiske sociale medie Weibo delt, at masseproduktionen af den opdaterede Model Y (Juniper) nu er startet på Shanghai Gigafactory.

Se også: Alle elbiler fra Tesla

Den nye Tesla Model Y ruller ud af samlebåndet

Tesla har fået gang i produktionen af den nye længeventede Model Y, som i første omgang bliver produceret i Kina. Tesla forventes også at producere den nye Model Y på fabrikken i Tyskland, men dette er ikke tilfældet endnu.

Den første Model Y, der er rullet ud fra samlebåndet i Kina.

De første eksemplarer af den nye Model Y skulle egentlig blive leveret i marts, men er nu fremskyndet til sidst i februar. I Danmark lander de første nye Model Y dog i marts.

I første omgang kommer en Model Y Launch Edition, som på første dag blev forudbestilt i 50.000 eksemplarer.

Gigafabrikken i Shanghai er Teslas største. Den producerede sidste år 916.660 biler, hvilket svarer til 52 % af Tesla samlede produktioen i 2024.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af ny Tesla Model Y

Perspektivering

Tesla Model Y er en SUV i mellemklassen, som i løbet af 2024 har fået konkurrence fra bedre og billigere SUV’er. Nogle af de bedste alternativer til Tesla Model Y er familievenlige SUV’er i mellemklassen såsom:

  • Xpeng G6: Bedømmelse på 90/100 (virkelig god). Pris fra 339.990 kr.
  • Kia EV6: Bedømmelse på 87/100 (virkelig god). Pris fra 324.900 kr.
  • Hyundai Ioniq 5: Bedømmelse på 83/100 (virkelig god). Pris fra 289.995 kr.

Se mange flere gode, familievenlige SUV’er.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027