Ny livestream sikkerhedsfunktion til Tesla rulles ud nu

En tilføjelse til Tesla Sentry Mode-sikkerhedsfunktionen rulles ud i ny softwareversion, som lader bilejerne se livestream fra bilens kameraer.

Ny livestream sikkerhedsfunktion til Tesla rulles ud nu

Tesla ruller netop nu ny software ud til deres biler, som tilføjer en ny sikkerhedsfunktion til Sentry Mode. Den nye funktion hedder Live Camera Access, og giver Tesla-ejere mulighed for at se livestream direkte fra bilens kameraer på mobilen.

Sentry Mode på Teslaer er en sikkerhedsfunktion, som opfanger mistænkelig bevægelse og aktivitet omkring bilen. Opdages noget mistænkeligt vil bilen automatisk aktivere bilens kameraer og starte optagelser. Bliver truslen alvorlig aktiveres alarmsystem og ejeren får besked om det på mobilen. Med den nye funktionalitet tager Tesla Sentry Mode til næste niveau.

Læs også: Tesla vil tredoble antallet af Supercharger-ladestandere

Se livestream fra din Tesla på mobilen

Indtil nu har Sentry Mode kunnet optage video og gemme det lokalt. Med Live Camera Access til Sentry Mode kan man se livestream fra kameraerne på kompatible Teslaer direkte på mobilen. Skal du lige tjekke omgivelserne om bilen eller får du besked om mistænkelig aktivitet, så kan du lynhurtigt undersøge sagen på afstand.

Ifølge Tesla er de streamede optagelser end-to-end krypterede. Det er smart, men man skal dog være opmærksom på, at Sentry Mode øger batteriforbruget.

Som en ekstra interessant tilføjelse, kan man med Live Camera Access også få adgang til bilens højtalersystem.

Læs også: Tesla sætter imponerende rekord i årets tredje kvartal

Kræver Premium Connectivity-abonnement

Er du spændt på at prøve Live Camera Access på din Tesla? Så skal du dog lige være opmærksom på, at dette kræver et Premium Connectivity-abonnement. Premium Connectivity koster 99 kroner per måned og kan aktiveres på din Tesla-konto. Alle Model S, Model X, Model Y og Model 3, der er bestilt den 1. juli 2018 eller senere, kan abonnere på Premium Connectivity. Alle biler, der er bestilt den 30. juni 2018 eller tidligere, modtager automatisk et abonnement på Premium Connectivity i hele bilens levetid.

Se også: Alle elbiler i Danmark i 2021 – her er overblikket

Efterfølgende om temaet

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 27/10/2021 fortsatte vi fortællingen med artiklen Tesla runder 1.000 milliarder dollars i værdi – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..