Nye billeder af Tesla Model Y (Juniper) – nu uden camouflage

Den nye Tesla Model Y (2025) med kodenavnet Juniper er blevet spottet uden camouflage. Se det nye og opdaterede design og se mulig lanceringsdato og pris i Danmark.

Nye billeder af Tesla Model Y (Juniper) – nu uden camouflage

Vi har efterhånden set adskillige spionfotos af den kommende Tesla Model Y med kodenavnet Juniper, men den har været godt gemt væk af camouflage, som skjuler de nye designændringer.

Nu er Tesla Model Y (2025) blevet spottet uden camouflage, og vi får derfor nu for første gang et rigtigt indblik i, hvordan det nye design ser ud.

Flere bilbloggere har delt en række billeder af bilen på det kinesiske sociale medie Weibo. Billederne viser den nye Tesla Model Y (Juniper) køre i sneen, men det er uklart, hvor billederne er taget.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af ny Tesla Model Y (2025)

Får ny front og bagende med LED-bjælker

De noget uskarpe fotos afslører, at den nye 2025-udgave af Tesla Model Y beholder samme silhuet og design set fra siden, mens både for- og bagenden gennemgår markante forandringer. Billederne matcher de mange spionfotos, der har cirkuleret i de sidste par måneder.

Tesla Model Y får en helt nye lygtedesigns, hvor der er LED-bjælker mellem forlygterne og baglygterne. Også selve forlygterne og baglygterne får nye designs, ligesom bag- og forkofangeren får helt nyt udtryk. Kort fortalt kombinerer ændringerne designdetaljer fra lygterne i både Cybertruck og Cybercab og den opdaterede Model 3.

Alt i alt giver designændringerne et tiltrængt løft til Model Y, som har haft samme design siden afsløringen af SUV’en tilbage i marts 2019.

Se også: Se Teslas udvalg af elbiler i Danmark

Har været længe undervejs

Rygterne om Model Y (Juniper) har svirret i luften siden marts 2023, hvor Reuters afslørede, at Tesla arbejder på elbilen. Det var oprindeligt planen, at SUV’en skulle have fået opdateringen i 2024, men i juni 2024 udskød Elon Musk elbilen til 1. kvartal 2025.

Den 18. december kom det frem, at Teslas fabrik i Shanghai ville begynde masseproduktionen af den opdaterede Model Y i januar 2025. Ifølge oplysningerne vil interiøret, eksteriøret, batterikapaciteten og motorydelsen gennemgå samme opdatering som Model 3 (Highland) i september 2023.

Ud over den opdaterede Model Y forventes Teslas fabrik i Shanghai at begynde at levere Model Y med seks sæder i fjerde kvartal af 2025. I Europa leveres Tesla Model Y fra Teslas fabrik i Berlin, men det er endnu uvist, hvornår produktionen af Model Y (Juniper) begynder her.

Se også: De bedste SUV’er på markedet

Hvornår kommer Tesla Model Y (Juniper)?

Det er formentlig et spørgsmål om tid, før Tesla afslører den nye Tesla Model Y (2025). Vi forventer, at prisen bliver enten den samme som i dag (fra 329.990 kr.) eller en tand billigere. Priserne på konkurrenterne til Tesla Model Y er nemlig faldet markant de seneste måneder, og det er producenten efterhånden nødt til at reagere på.

Vi kan få en bedre idé om, hvornår den nye Tesla Model Y bliver leveret, hvis vi kigger på tidslinjen for den opdaterede Model 3. Den blev offentliggjort 1. september 2023, og de første leveringer i Kina skete den 26. oktober 2023. I Danmark blev de første eksemplarer af Model 3 leveret i starten af november – altså efter cirka to måneder.

Der går altså formentlig ikke mange måneder, før vi får Tesla Model Y (Juniper) at se på de danske veje.

Se også: Disse elbiler klarer sig Bedst i Test

Alternativer til Tesla Model Y

Tesla Model Y var den mest solgte elbil i Danmark i 2024. Alene denne model stod for 11,4 procent af alle indregistrerede elbiler i 2024 i Danmark.

Efter Teslas massive prisfald på Model Y først i januar 2023 og sidenhen i maj 2024 er konkurrenterne dog kommet godt efter, og der findes i dag mange SUV’er til familien som gode alternativer til Tesla Model Y, der koster omtrent det samme, eller som er endnu billigere:

Der findes mange andre SUV’er til familien i mellemklassen. Se alle SUV’er i Danmark.

Vi anbefaler:
Se de bedste priser og leasingtilbud på elbiler
Hvilke elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027?
Se priser på de billigste elbiler i Danmark