Sådan sparer du 50.000 kr. på din næste elbil
Ønsker du at gøre et rigtigt godt køb, næste gang du skal købe elbil? Så skal du tænke strategisk og vælge det tidspunkt, du køber elbil på, med omhu.
Der er nemlig meget stor forskel på elbilernes priser hen over et kalenderår, og det kan udnytte til din fordel.
Se hvordan du kan spare 50.000 kr. – ja, endda helt op til 90.000 kr. – ved at købe elbil, når bilproducenterne tømmer ud i deres lager.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Slå til, når bilproducenterne tømmer lageret
Det meste af året sælger bilproducenterne deres elbiler til normalpris, og der er typisk ikke meget rabat at forhandle om hos forhandleren. Og bestiller og betaler du for elbilen online, eksisterer muligheden for at prutte om prisen slet ikke.
Til gengæld kommer der med jævne mellemrum gode tilbud på bilproducenternes lager af eksisterende elbiler, som står hos deres forhandlere rundt omkring i landet. Der kan være to årsager hertil.
Enten har bilproducenten produceret flere eksemplarer af en given elbilmodel, end der kan sælges til normalpris. Frem for at de står og optager plads hos forhandlerne og ikke bliver solgt, er producenterne bedre tjent med at få dem solgt med en lavere avance, end at de slet ikke bliver solgt.
Den anden mulighed er, at en eksisterende elbilmodel står over for en opdatering. Det kan enten være en teknisk opdatering, et facelift – altså opdateret design – eller en kombination. Det er forskelligt alt efter bilmærke og bilmodel, hvor ofte en model får en opdatering. Nogle modeller får en årlig opdatering, mens andre opdateres med flere års mellemrum.
Se også: Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026
Spar i gennemsnit 50.000 kr. på lagerbiler
Begge omstændigheder fører ikke desto mindre til, at bilproducenterne med jævne mellemrum introducerer slagtilbud på såkaldte lagerbiler eller lagermodeller – altså allerede producerede, men stadig spritnye og ikke tidligere solgte eksemplarer af en bilmodel, som er klar til levering, og som kan købes i en bestemt udstyrsvariant, evt. med udvalgt ekstraudstyr tilføjet.
Lagerbilerne er markant billigere end normalprisen på elbilmodellerne. I 2024 har vi set tilbud på lagerbiler fra blandt andet Xpeng, MG, Kia, Ford, Renault og Hyundai med en gennemsnitlig besparelse på omkring 50.000 kr. Kia satte blandt andet lagermodeller af Kia EV6 GT til salg med en besparelse på hele 91.699 kr.
Eksempler på tilbud på elbiler
18. april 2024 offentliggjorde Xpeng et prisfald på op til 50.000 kr. på både SUV’en G9 og sedanen P7. Læs mere om tilbuddet. |
14. juni 2024 faldt prisen på hatchbacken MG4 Electric som lagerbil med op til 35.000 kr. Læs mere om tilbuddet. |
28. juni 2024 sænkede Kia prisen på SUV’en EV6 med helt op til 91.699 kr. Læs mere om tilbuddet. |
21. august 2024 sænkede Kia prisen på sportsudgaven af SUV’en EV6 GT med op til 70.000 kr. Læs mere om tilbuddet. |
4. september 2024 sænkede Ford prisen på lagermodeller af SUV’en Mustang Mach-E med op til 62.500 kr. Læs mere om tilbuddet. |
8. november 2024 sænkede Renault priserne på bybilen Megane E-Tech Electric med op til 30.000 kr. og SUV’en Scenic E-Tech Electric med op til 50.000 kr. Læs mere om tilbuddet. |
19. november 2024 sænkede Hyundai priserne med mellem 31.725 kr. og 82.220 kr. den sporty Hyundai Ioniq 5 N, sedanen Ioniq 6 og SUV’erne Ioniq 5 og Kona Electric. Læs mere om tilbuddet. |
3. december 2024 sænkede Audi priserne på A6 Sportback e-tron og A6 Avant e-tron med op til 103.000 kr. Læs mere om tilbuddet. |
Der er kun et begrænset antal eksemplarer til salg af lagerbilerne, og du kan kun vælge mellem den kombination af farve, udstyrspakke og ekstraudstyr, som allerede er blevet produceret og står hos en forhandler.
Fælles for de fleste tilbud på lagerbiler er, at de offentliggøres nogle måneder inden introduktionen af en ny årgang af modellen. Man kan derfor ikke sige med sikkerhed, hvornår næste slagtilbud fra en bilproducent kommer – dels fordi det varierer fra producent til producent og dels fordi vi ikke ved med sikkerhed, hvornår næste opdatering af en elbilmodel præcist finder sted.
Sikkert er det i hvert fald, at du kan gøre nogle rigtigt gode køb, hvis du har mulighed for at slå til, når bilproducenterne annoncerer gode tilbud på lagerbiler. Mobilsiden.dk holder dig altid opdateret, når der sker store prisfald på populære elbiler.
Se også: Se priser på de billigste elbiler
Perspektivering
Selv om store rabatter, der i nogle tilfælde nærmer sig 100.000 kr., lyder tillokkende, forsvinder mange af de usikkerheder, der for mange knytter sig til køb af elbiler, ikke.
Selv med en lagerbil er der stor risiko for et højt værditab på grund af generelle prisfald på elbilmarkedet. Den teknologiske udvikling og udsigten til faststofbatterier giver en overhængende risiko for, at nutidens batteriteknologi hurtigt bliver forældet.
Vil du gardere dig mod disse usikkerheder, er det måske ikke vejen frem at købe en elbil. I stedet bør du overveje at privatlease elbilen. Her har du en fast månedlig pris på elbilen at forholde dig til. Du kan samtidig komme ud af leasingaftalen allerede efter 12 måneder og slå til, når der kommer et nyt leasingtilbud.
Og nogle gange er det endda muligt at privatlease en lagerbil til en super god pris. For eksempel den sporty Kia EV6 GT med 585 hk for kun 4.995 kr./md. og 19.995 kr. i udbetaling.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Stem på Årets elbil 2025