Stor milepæl for Tesla: 5 millioner solgte biler
Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før folk ikke anede hvem Tesla var. Tesla blev grundlagt i 2003, og 20 år senere er de nu verdens største producent af fuldelektriske biler.
Se også: Alle elbiler fra Tesla
4 millioner biler på kun tre år
Det var en usædvanlige træg start for Tesla. De fleste mennesker i bilindustrien troede, at Tesla aldrig ville blive mere end en nicheproducent.
Det skulle tage Tesla de første 12 år at bygge den første million biler, men de seneste år er der virkelig sket noget. Faktisk er det inden for de sidste fire år, at størstedelen af de sidste fire millioner elbiler er blevet produceret.
I sidste uge kunne Tesla, og deres enorme gigafabrikker, fejrer elbil nummer 5 million, der er rullet ud derfra. Det er kun 6 måneder efter fejringen af elbil nummer 4 million. Man kan altså forvente, at Tesla rammer 6 millioner producerede elbiler allerede i starten af 2024.
Herhjemme var Teslas Model Y den absolut bedst sælgende bil i første halvdel af 2023, hvor Tesla solge mere end tre gange så mange Model Y som producenten den andenmest solgte bil, Peugeot 208.
Tesla producerer i øjeblikket biler på fire fabrikker, hvoraf de to ligger i USA, i Californien og Texas. Bilproducenten har også fabrikker i Kina og i Tyskland.
Se også: Se bedste forsikring til elbiler
Ny Tesla Model 3 og andre modeller på vej
Der er flere nye elbilmodeller på vej fra Tesla. Den næste elbil, der allerede nu kan bestilles, er den nye Tesla Model 3. Mon ikke den nye Model 3 betyder en endnu større efterspørgsel på Teslas elbiler.
Du kan læse meget mere om den nye Model 3 her.
Tesla er også på vej med en mindre og billigere elbil, der endnu ikke har fået et navn. Denne Tesla kan få en pris fra omkring 200.000 kroner.
Dertil kommer også den store Cybertruck, ny Model Y og den længe ventede Roadster, der faktisk kan forudbestilles nu.