Tesla Cybercab – den mest effektive elbil i verden?
Tesla har endelig delt informationer om batteristørrelse, rækkevidde og meget mere om den kommende selvkørende Cybercab.
Cybercab skulle, ifølge to af Teslas topchefer, have et batteri på kun 50 kWh. Med det lille batteri vil elbilen, der er helt uden rat og pedaler, have en rækkevidde på næsten 500 km.
Til sammenligning har en sedan som Hyundai Ioniq 6 i basismodellen, som er en af de mest effektive elbiler på markedet, et batteri på 53 kWh og en rækkevidde på 429 km.
Det er blandt andet Cybercabs aerodynamiske design og aerodynamiske hjulkapsler, som bidrager til det imponerende effektivitetsniveau.
Det faktum, at bilen kun har to sæder, bidrager også til nogle af de designvalg, som Tesla har været i stand til at gennemføre, som også øger effektiviteten.
Se også: Se Teslas udvalg af elbiler
Lav pris på Tesla Cybercab
Det lille batteri er med til at gøre Cybercab relativt prisbillig. Den lille effektive selvkørende elbil Cybercab forventes at koste under 30.000 dollar – altså under prisen på en Tesla Model 3 med baghjulstræk, som koster 29.990 dollar eller 299.990 kr. i Danmark.
Se også: Se priser, specifikationer og billeder af Tesla Cybercab
Perspektivering
Cybercab ser med et estimeret forbrug på cirka 10,42 kWh per 100 km den mest effektive elbil på markedet – hvis altså ikke den bliver overgået inden lanceringen. Se elbiler med laveste forbrug.
Ifølge Tesla skulle produktionen af Cybercab starte i løbet af 2026 og de første biler kommer ud på vejene i løbet af 2027. I første omgang skal Cybercab være tilgængelig i Texas og Californien, men planen er at lancere bilerne og tjenesten globalt.
Det kan dog tage meget lang tid, da mærket skal have godkendelse for at få lov til at føre taxa-tjenesten ud i livet i en lang række lande.
Tesla Cybercab træder ind på et område, hvor der allerede er flere konkurrenter, som har kørt millioner af kilometer med ægte selvkørende biler. Der er først og fremmest Waymo fra Google, men også Uber, Zoox fra Amazon, Cruise fra General Motors og et væld af kinesiske firmaer.
Til præsentationen af Cybercab kørte bilen rundt på et lukket område. Det bliver spændende at se, om den kan leve op til forventninger ude på vejen. Det langt fra første gang, at den administrerende direktør for Tesla, Elon Musk, har lovet noget han ikke kan holde.
Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Vi anbefaler:
Her de billigste elbiler i Danmark
Disse elbiler er Bedst i Test