Tesla-ejer har installeret HW4-computer i ældre Model 3

Det virker umuligt, men en ejer har eftermonteret Teslas nye HW4-computer i en ældre Model 3. Kan Tesla endelig indfri deres mangeårige selvkørende løfter?

Tesla-ejer har installeret HW4-computer i ældre Model 3

Kan ældre Tesla-modeller opgraderes til den nyeste HW4-computer?

En dedikeret Tesla-ejer har bevist, at en eftermontering af HW4 i en Model 3 fra 2022 er fysisk muligt, selvom vejen dertil er fyldt med udfordringer.

Se også: Alle elbiler fra Tesla

Hvorfor er HW4 så vigtigt?

Grundlæggende handler jagten på HW4 om software. Den nyeste og mest avancerede udgave af Teslas selvkørende software er Full Self-Driving version 14.

Denne version kræver HW4-hardware og er samtidig den eneste udgave, der er midlertidigt godkendt til brug i mange europæiske lande, herunder Danmark.

Tesla har ganske vist lanceret en lappeløsning i form af en skrabet udgave kaldet FSD v14 Lite til ældre HW3-biler. Den er dog langt fra lige så kapabel.

Samtidig presser den tilpassede software de ældre computere til og over grænsen, hvilket har medført problemer med overophedning, hvorefter systemet slår fra.

Se også: Seneste nyt om Tesla

Gennembrud med hjemmebyggede adaptere

Processen har krævet markante modificeringer. Udover at udskifte selve computeren måtte ejeren Michał Gapiński forlænge og tilpasse bilens kabler, så de nye kameraer kunne kommunikere med det eksisterende ledningsnet.

Selvom bilen nu kan køre og vise live kamerabilleder på skærmen, er projektet stadig på prototypestadiet.

Systemet melder nemlig om hele 17 fejlmeddelelser samt advarsler om bremsefunktioner, der skal løses, før den kan køre fejlfrit.

Se også: Test af elbiler

Bliver omstændig opgradering indfriet af Tesla?

Der har aldrig været tvivl om, hvorvidt en eftermontering var teknisk muligt. Spørgsmålet er i stedet, om Tesla selv er villig til at udføre den omstændige proces.

Tesla har gennem mange år afgivet store løfter om, at deres elbiler bliver fuldt selvkørende.

Det er et løfte, som mange ejere af ældre biler forventer bliver indfriet – især når den ældre hardware har svært ved at følge med.

Det bliver dog også en meget bekostelig omgang for Tesla, og bilproducenten og Elon Musk lader til at gå meget langt for at undgå at skulle hive et enormt antal ældre modeller på værksted for at opgradere deres computersystemer.

Se også: Hvad er selvkørende biler? Alt om førerløse biler

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed