Tesla klar med næste generations elbilbatteri til ny Model Y

Tesla har produceret hele 1 million næste generations 4680-batterier til deres nye Model Y. Batteriet giver bedre rækkevidde og ydelse.

Tesla klar med næste generations elbilbatteri til ny Model Y

Tesla har netop annonceret, at det har fået produceret hele 1 million næste generationsbatterier til elbiler, den såkaldte nye 4680 battericelle, der først skal sættes i den nye Model Y. Den nyudviklede batteripakke skulle give bedre ydelse og rækkevidde.

Se også: Test af Tesla Model Y 2022

Fem gange så stor energikapacitet

Netop som Tesla skulle være klar med Model Y med den nye batteripakke, har bilmærket fejret produktionen af 1 million 4680 battericeller. Tesla kaldte tilbage i 2020 det nye batteri for et næste generations elbilbatteri, som betyder betydelige forbedringer til de nuværende. Dengang blev det hævdet, at det nye batteri kunne producere seks gange så meget strøm og have fem gange så stor energikapacitet, samtidig med at omkostningerne reduceres betydeligt.

Siden afsløringen af batteriet er det blevet produceret på en fabrik i Fremont og derefter til storskalaproduktion i Tesla gigafabrikker i Texas og Berlin. Og det går angiveligt strygende med produktionen, hvis man skal tro bilproducenten.

På Twitter annoncerer Tesla, at der er produceret 1 million 4680-celler, men uden at vide præcis hvor mange celler der sidder i en batteripakke, er det svært at vide hvor mange Model Y kan udstyres med det. Der bliver dog snakket om, at en Model Y indeholder cirka 1.000 battericeller.

Tesla 4680 batteri
Tesla 4680 batteri. Foto: Paul Kelly.

Se også: Flere elbiler solgt globalt på én uge end i hele 2012

Bedre rækkevidde og ydeevne

Den nye 4680-battericelle skulle byde på flere forbedringer. Først og fremmest skulle det have en højere energitæthed, hvilket giver flere fordele. Med samme effektivitet, eller rækkevidde, kan batteripakken fylde mindre – hvilket kan give bedre plads i bilerne. Men det kan også give en længere rækkevidde, da der er plads til flere batterier på den nuværende tilgængelige plads. Ifølge Tesla skulle batteriet kunne give 16 procent længere rækkevidde.

Derudover skulle battericellen kunne give hele seks gange ydelse af det almindelige batteri. Hvad Tesla vil gøre med denne ekstra effekt bliver interessant at se.

Til sidst, men ikke mindst, bliver batteriet med tiden billigere at producere, hvilket selvfølgelig er en stor fordel for Tesla, da batterierne som regel er dyreste komponent i elbilerne.

Se også: Flere nyheder om elbiler