Tesla lancerer tre varianter af ny Model Y – se danske priser

Den nye Tesla Model Y er nu tilgængelig i Danmark i tre varianter: Baghjulstræk og Long Range med henholdsvis baghjulstræk og firehjulstræk. Se danske priser.

Tesla lancerer tre varianter af ny Model Y – se danske priser

Tesla har lanceret den nye Tesla Model Y i tre nye udgaver i Danmark. Hvor der sidst blev lanceret en særlig Launch Series-variant med firehjulstræk, stort batteri og særligt ekstraudstyr, er der her tale om tre normale varianter af den nye Model Y.

Se også: Priser, billeder og specifikationer af Tesla Model Y

Hæver prisen med 10.000 kr.

Alle tre varianter er blevet 10.000 kr. dyrere end de tidligere Model Y-varianter. Det er samme prisstigning, som Model 3 fik, da den blev opdateret i 2023.

Se de danske priser på den faceliftede Tesla Model Y nedenfor:

Variant Ny pris Gammel pris
Baghjulstræk 339.990 kr. 329.990 kr.
Long Range med baghjulstræk 359.990 kr. 349.990 kr.
Long Range firehjulstræk 399.990 kr. 389.990 kr.

Long Range med firehjulstræk kan leveres allerede fra marts måned, mens varianten med baghjulstræk leveres fra maj-juni. Long Range med baghjulstræk leveres fra juni.

Se også: Se alle elbiler fra Tesla

Længere rækkevidde i alle varianter

Model Y med baghjulstræk har en rækkevidde på 500 km, hvilket er 45 km end den forrige udgave. Strømforbruget er på 13,9 kWh/100 km, hvor det tidligere hed 15,7 kWh/100 km. Accelerationen fra 0-100 km/t tager 5,9 sek. – et sekund hurtigere end tidligere.

I Tesla Model Y Long Range med baghjulstræk er rækkevidden helt oppe på 622 km, hvilket er 22 km mere end før. Strømforbruget er er reduceret fra 15,5 kWh/100 km til 14,2 kWh/100 km, og accelerationstiden er nede på 5,6 sek. – 0,3 sek. hurtigere end før.

Tesla Model Y Long Range med firehjulstræk kører 568 km på en opladning, hvor forgængeren kørte 533 km. Strømforbruget i den nye model er faldet fra 16,9 kWh/100 km til 14,8 kWh/100 km, og accelerationstiden er nede på 4,8 sek. fra 5,0 sek.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Alternativer til ny Tesla Model Y

Med en lille prisstigning på 10.000 kr. bevarer Tesla Model Y altså sin position på markedet og konkurrerer med de samme alternativer som tidligere – det vil sige familievenlige SUV’er som Xpeng G6, Kia EV6 og Hyundai Ioniq 5. Læs mere om de bedste alternativer til Tesla Model Y.

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027