Teslas teknologi overrasker i tysk test
Hvordan klarer Teslas selvkørende teknologi sig på europæiske veje? Nu har det tyske medie autobild fået lov at teste det – læs hvordan det gik.
Se også: Alle elbiler fra Tesla
Tesla FSD Supervised imponerer i europæisk test
Tesla arbejder på at få godkendt “FSD Supervised”, der er der mest avancerede selvkørende teknologi i Europa. Som et led i denne udrulning har tyske journalister fået mulighed for at teste teknologien.
Det tyske medie AutoBild er blandt de få, der har testet FSD Supervised på tyske veje. Magasinet beskriver systemet som markant mere kontrolleret og forudseende, end de havde forventet, og i flere situationer mere roligt end en menneskelig fører.
Under testen i Berlin oplevede AutoBild-journalisten, hvordan assistenten selv satte blinklys, fandt plads i trafikken, bremsede tidligt for fodgængere og navigerede gennem vejarbejde uden nervøsitet.
Ifølge AutoBild var det bemærkelsesværdigt, hvor ”høfligt” og velovervejet bilen opførte sig i smalle gader og tæt bytrafik. Kun én enkelt fejl tolker magasinet som udtryk for, at systemet stadig er under udvikling, hvor en midlertidig ensrettet vej blev misforstået.
Se også: Se kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvem har ansvaret, hvis det går galt?
AutoBild understreger dog, at FSD Supervised ikke er autonom kørsel, da ansvaret ligger stadig 100 procent hos føreren. Men teknologien føles allerede som en reel aflastning, skriver de, og systemets konstante læring gør indtryk.
Selvkørende teknologi i USA og Kina er længere fremme end i Europa, hvor Autobild peger på EU’s bagudskuende regulering som årsagen til, at systemer som disse endnu ikke er godkendt i Europa. Tesla har søgt om særgodkendelse i Holland, hvilket er afgørende for om FSD Supervised bliver godkendt til brug i Europa.
Ifølge AutoBild kan en europæisk debut af FSD Supervised allerede ske i februar 2026 via en softwareopdatering.
AutoBild vurderer samtidig, at Tesla ligger flere år foran konkurrenterne, og at Elon Musks vision om biler uden rat og pedaler kan sætte yderligere pres på Europas godkendelsesmyndigheder.
Se også: Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?
Fordele og ulemper ved selvkørende biler?
Hvad er selvkørende biler, og hvordan virker de? Her kan du se fordele og ulemper ved selvkørende biler.
Vi anbefaler:
Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Test og anmeldelser af elbiler
Billig opladning af elbil i hjemmet
Alle elbiler i Danmark rangeret efter pris