Vigtigt gennembrud i elbil-batterier med langt højere energitæthed

CATL har præsenteret et nyt batteri med hele 500 Wh/kg energitæthed, der kan give langt bedre rækkevidde til elbiler - måske allerede i år.

Vigtigt gennembrud i elbil-batterier med langt højere energitæthed

Verdens største producent af batterier til elbiler, kinesiske CATL, har præsenteret sit nye batteri med en imponerende energitæthed på 500 Wh/kg, hvilket er en massiv fremgang i forhold til batterier til elbiler i dag.

CATL’s nye batteri forventes at transformere transportsektoren ved at sætte skub i elektrificeringen til søs, på land og i luften.

Se også: Priser og leasingtilbud på elbiler

Tæt på fordobling af energitæthed

Med næsten den dobbelte energidensitet i forhold til Teslas 4680-celler (der ligger på 272-296 Wh/kg), kommer CATL’s nye batteri helt sikkert til at kunne få en stor indflydelse på batterier til elbiler.

Teslas højtpræsterende celler kan med andre ord ikke hamle op med de nye batterier fra CATL.

Chefforsker hos CATL, Wu Kai, forklarer, at det nye batteri med den ekstremt høje energitæthed udnytter katodematerialer med ultrahøj energitæthed, innovative anodematerialer, seperatorer og produktionsprocesser. Disse fremskridt giver fantastiske egenskaber, både ved ladning og afladning, samt forbedret sikkerhed.

Se også: Test og anmeldelse af elbiler

Masseproduktion kan gå i gang i år

CATL samarbejder allerede med partnere om at udvikle elektriske passagerfly, der overholder luftfartssikkerheds- og kvalitetsstandarder. I 2020 forudsagde Elon Musk, at elektriske fly bliver interessante ved 400 Wh/kg, en milepæl CATL’s nye batteri er gået forbi med sine 500Wh/kg.

CATL er også ved at gøre klar til en version af sit fortættede batteri, der skal fungere i biler, og hvor masseproduktionen skal kunne gå i gang senere i år. I takt med at de elektriske biler bliver stadig flere på vores veje, kommer CATL’s batterier til at sætte endnu mere skub i den udvikling.

Se også: Billig forsikring til elbiler

Nye lithium-batterier kan give endnu højere kapacitet

Det er dog ikke kun CATL’s gennembrud, der skaber overskrifter. Den amerikanske virksomhed Argonne annoncerede en lithium-ait teknologi med en energidensitet på hele 1200 Wh/kg. Denne teknologi er endnu ikke klar til masseproduktion, men forsker hos Argonne, Larry Curtiss, mener, at dette batteri snart kan nå op i en ydeevne, der er fire gange højere end den ydeevne, litium-ion-batterier kan præstere.

Det, der skiller CATL’s fortættede batteri ud fra andre gennembrud med batterier med høj energidensitet, er, at de er klar til masseproduktion allerede senere i år.

Se også: Motorjournalisternes Elbiler Bedst i Test