Volvos mest populære elbil får stor overhaling
Volvo billigste elbil, EX30, er på rekordtid blevet mærkets absolutte topsælger. Nu får den lille SUV, som vi tidligere har rost i test, en række markante tekniske og designmæssige opdateringer for det kommende modelår.
Se også: Alle elbiler fra Volvo
En ny og billigere vej til den populære SUV
Volvo introducerer nu en ny drivlinje til EX30, som gør basismodellen endnu mere attraktiv rent prismæssigt. Den nye version leverer 110 kW (150 hk), hvor den billigste variant tidligere havde hele 200 kW (272 hk).
Den lige basismodelen har samme batteri på 51 kWh, men den lidt mindre kraftige motor, der driverbaghjulene, rækker nu til 339 kilometers kørsel på en opladning.
For dem med et større kørselsbehov findes fortsat muligheden for at opgradere til et batteri på 69 kWh, som løfter rækkevidden til 476 kilometer. Samtidig udvides Cross Country-serien med både det nye udstyrsniveau Plus og en mere effektiv motorvariant med baghjulstræk.
Den nye Volvo EX30 bliver produceret på Volvos fabrik i Belgien.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volvo EX30

Volvo EX30 bliver til en gigantisk powerbank
En af de mest markante tekniske nyheder er introduktionen af Vehicle-to-Load-teknologi (V2L), der gør bilen i stand til at agere som en rullende powerbank. Ved hjælp af en adapter kan man bruge sin EX30 til at levere strøm til eksterne enheder som elcykler, værktøj eller campingudstyr.
Volvo forbedrer samtidig den digitale oplevelse med en ny softwareopdatering til bilens skærm. Den nye brugerflade er redesignet for at være mere intuitiv og giver hurtigere adgang til de kontroller, man bruger mest, via en personlig menulinje. Vi forventer, at den er mere i stil med softwaren, som man finder i den nye EX60, der er betydeligt enklere.
Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark

Godt nyt til nuværende ejere af EX30
På designsiden præsenterer Volvo to nye interiørtemaer kaldet Harvest og Black, der benytter eksklusive genanvendte materialer som tekstil og hør. Den populære Black Edition-udgave får ligeledes flere valgmuligheder i form af nye udvendige farver som Vapour Grey og Crystal White kombineret med det mørke interiør.
En god nyhed til de nuværende ejere er , at mange af de nye softwarefunktioner rulles ud gratis. Både den nye brugerflade og V2L-funktionaliteten forventes at blive tilgængelig via trådløse over-the-air opdateringer i løbet af sommeren.
Se også: Priser på de billigste elbiler
Alternativer til Volvo EX30
Der er desværre ikke danske priser og forventet tilgængelighed på den netop lancerede EX30 i modelår 2027. Vores forventning er dog, at den bliver en anelse billigere og kan koste fra omkring 230.000 kr.
- BYD Dolphin
Bedømmelse: 79/100 (god)
Pris fra 234.995 kr.
- Skoda Elroq
Bedømmelse: 82/100 (virkelig god)
Pris fra 249.995 kr.
- Renault 4 E-Tech Electric
Bedømmelse: 81/100 (virkelig god)
Pris: Fra 206.990 kr.
Vi anbefaler:
Guide til valg af ladeboks og ladeløsning
Elbiler der er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028