Det var en fejl: VW-koncernens nye elbiler skruer tiden tilbage

Volkswagen-koncernen har allerede erkendt, at deres digitale satsning gik for vidt. Læs hvordan man i kommende elbiler fra VW, Audi og Skoda skruer tiden lidt tilbage.

Det var en fejl: VW-koncernens nye elbiler skruer tiden tilbage

I flere år har Volkswagen-koncernen kæmpet med kritik af deres digitale kabiner og futuristiske former, der blev introduceret med elbilerne.

Nu tager de konsekvensen og ruller en massiv kursændring ud i kommende elbiler, der sender de mest udskældte løsninger direkte på pension.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen

Alle mærkerne får almindelige knapper

Den store nyhed er, at de udskældte touch-følsomme felter på rattet og de glatte overflader i midterkonsollen med swipe-bevægelser nu bliver fortid – ikke kun i Volkswagens elbiler, men også Audi er nu begyndt at sadle om.

Volkswagen har besluttet at genindføre rigtige, fysiske knapper, som giver føreren den taktile feedback, på alle biler i koncernen. Tidligere lød den officielle udmelding, at det kun var bilerne fra Volkswagen selv, hvor man ville se disse vende tilbage.

Det har vist sig at være en klog beslutning at kigge mod egne rækker, da både Porsche og Skoda hele tiden har holdt fast i de fysiske knapper. Deres insisteren på ergonomi frem for ren digitalisering bliver nu den nye standard for hele koncernen.

Audi følger trop i deres helt nye generationer af A6 og Q6 e-tron, hvor de også dropper touch-løsningerne på rattet til fordel for klassiske trykknapper på rattet.

Volkswagens nye rat med fysiske knapper.

Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler

Et design der minder om de klassiske favoritter

Det er dog ikke kun indvendigt, at Volkswagen skruer tiden tilbage. Selve det ydre design på de kommende elbiler vil i langt højere grad minde om de klassiske modeller, vi kender og elsker.

Hvor de første ID-modeller satsede på et mere futuristisk og aerodynamisk udseende, vender de kommende modeller som ID. Polo og ID. Cross tilbage til et mere stramt og genkendeligt VW-design. Det samme vil gøre sig gældende for ID.4, der senere i år lanceres under navnet ID. Tiguan. Man vender dermed også tilbage tilnavne, som folk kender.

Målet er at skabe biler, der ligner “rigtige” biler frem for teknologiske eksperimenter, hvilket skal gøre overgangen til elbil mere tryg for de mange kunder, der har kørt i Golf og Polo gennem årtier.

Spionbillede af den kommende ID. Tiguan.

Se også: De billigste elbiler på vejene i Danmark

Google rykker (næsten) ind i instrumentbordet

Selvom det ydre og det ergonomiske bliver mere klassisk, får teknologi en større opgradering. Sammen med de fysiske knapper introducerer koncernen nemlig en massiv opdatering af infotainmentsystemet på tværs af både VW, Audi og Skoda.

Systemerne bliver nu baseret på Googles Android Automotive, hvilket skal sikre en lynhurtig, stabil og mere brugervenlig oplevelse med direkte adgang til populære apps og tjenester. Det bliver dog ikke med Googles tjenester, det som Google kalder Google Built-in, men med VW-koncernens egen appbutik. Hvilke apps der vil være at finde i appbutikken er endnu uvidst.

Ved at kombinere den moderne software, som folk kender fra deres smartphones og tablets, med den velkendte ergonomi og et tidløst design, forsøger Volkswagen-koncernen nu at skabe den perfekte balance mellem det moderne og det klassiske.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler