Ny Volkswagen ID.3 med nyt design kommer snart
Volkswagen ID.3, der er den tyske bilproducents hidtil billigste elbil, står over for en omfattende opdatering, der blandt andet byder på et helt nyt design.
Den nye ID.3 forventes også at få et nyt interiør med fysiske knapper og opgraderet batteriteknologi.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og garanti
Store ændringer i ny Volkswagen ID.3
Volkswagen ID.3 er på vej til at blive en smule mere traditionel. Den kommende VW ID.3 henter inspiration fra konceptbilen ID.2all og Volkswagens historiske Golf-modeller, hvilket vil give den et mere klassisk hatchback-design.
Kai Grünitz, chef for den tekniske udvikling hos Volkswagen, siger:
“Vi giver ID.3 et nyt designudtryk, der trækker tråde tilbage til vores rødder og bringer Volkswagen tilbage til det, vi er kendt for.”
Men det er ikke kun det ydre, der får en overhaling. Volkswagen forventes også at foretage markante opdateringer af både interiøret og teknologien, selvom de præcise detaljer endnu ikke er afsløret.
Angiveligt vil Volkswagen også udstyre den nye ID.3 med nyt cockpit, der byder på nyt rat med fysiske knapper og midterkonsol med fysiske genvejsknapper, som skal lette betjeningen af bilen.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
Perspektivering
Volkswagen ID.3 er en hatchback i bybil-klassen og mindre familiebil, der i øjeblikket koster fra 249.995 kr. og kan leases fra 3.295 kr. per måned. Volkswagen ID.3 er en god elbil, der scorer 77 ud af 100 i test.
Men der er flere gode alternativer til ID.3, som i også kan bør overveje, heriblandt Kia EV3, Renault Megane E-Tech Electric og Volvo EX30.
Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
Volkswagen som elbil – alt du skal vide
De billigste elbiler på markedet
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Guide til billig opladning af elbil hjemme