Nye Volkswagen ID.3 og ID.4 Move+: Lang rækkevidde og lille pris

Volkswagen lancerer nye ID.3 og ID.4 Move+, der kombinerer stort 77 kWh batteri og lang rækkevidde til en skarp pris fra 309.995 kr.

Nye Volkswagen ID.3 og ID.4 Move+: Lang rækkevidde og lille pris

I de nye varianter af Volkswagen ID.3 og ID.4 får man stort 77 kWh batteri, mindre udstyr og en lavere pris.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen på Danmarks veje

VW-elbil med lang rækkevidde til skarp pris

Volkswagen har netop lanceret bybilen og kompakte familiebil ID.3 og den rummelige SUV ID.4 i to nye varianter.

ID.3 og ID.4 Move+ frister med stort batteri på 77 kWh, der giver en lang rækkevidde, til en lav pris.

Volkswagen ID.3 Move+

Den nye Volkswagen ID.3 Move+ har med 77 kWh-batteriet en rækkevidde på op til 554 km. Prisen starter ved 309.995 kr.

Billigste variant af ID.3 koster fra 249.995 kr., men her får man kun 388 km rækkevidde.

ID.3 Move+ byder på udstyr som 20” Sanya alufælge, adaptiv fartpilot, rat med varme, lyddæmpet forrude, 2-zoners klimaanlæg og mere.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volkswagen ID.3

Volkswagen ID.4 Move+

ID.4 Move+ har samme store 77 kWh-batteri, som i denne variant giver en rækkevidde på 544 km. Denne variant af ID.4 har fået en pris fra 339.995 kr.

Billigste variant af ID.4 koster fra 299.995 kr., men her får man kun 362 km rækkevidde.

Den byder på 19″ alufælge og lignende udstyrspakke som ID.3 Move+.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volkswagen ID.4

Alternativer til Volkswagen ID.3 og ID.4

Både Volkswagen ID.3 og ID.4 er gode elbiler, som klarer sig godt i test. ID.3 får opnår en testscore på 77 ud 100 og ID.4 får 80 ud af 100.

Der er dog flere gode alternativer til de nye ID.3 og ID.4 Move+ med lang rækkevidde, som du i samme omgang også bør overveje.

De bedste alternativer til VW ID.3 er Volvo EX30, Kia EV3 og Renault Megane E-Tech Electric.

De bedste alternativer til VW ID.4 er Hyundai Ioniq 5, Renault Scenic E-Tech Electric og Škoda Enyaq.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og garanti

Vi anbefaler:
Volkswagen som elbil – alt du skal vide
De billigste elbiler på markedet
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Guide til billig opladning af elbil hjemme