Volkswagen ID.1: VW lover pris på 150.000 kroner

Volkswagen holder fast i, at deres mindste og billigste elbil vil koste cirka 150.000 kroner - og at de stadig vil kunne tjene penge på den.

Volkswagen ID.1: VW lover pris på 150.000 kroner

Det kan for langt de fleste bilmærker være svært at tjene penge på elbilerne. Men på trods af en meget lav pris på den kommende lille ID.1 forsikrer Volkswagen, at de skal nok kunne tjene på den.

Se også: Sammenlign elbiler i Danmark

Volkswagen forventes at koste 160.000 kroner

Der er fuld fart på Volkswagen, der er gået all-in på de helt elektriske biler.

Lige nu tilbyder Volkswagen fem forskellige elbiler: ID.3, ID.4, ID.5, ID. Buzz og ID. Buzz Cargo. Senere i år kommer de med den store ID.7 familiebil, der er bygget til komfortable lange køreture, og næste år kommer ID.2, der er på størrelse med en Polo. Derudover er de lige på trapperne med en opdateret ID.3.

Men der er også udsigt til en meget billig elbil fra VW, hvis vi kigger lidt ud i fremtiden, der lige nu går under navnet ID.1. Tidligere i år løftede de lidt af sløret for en konceptbil, der på et tidspunkt bliver deres mindste og billigste elbil, der i størrelse vil minde om en e-UP!.

Se også: Kommende elbiler i Danmark

Konceptbillede af VW ID.1

Nye produktionsmetoder og billigere råmaterialer

Vi har den seneste tid hørt hvordan elbilproducenterne har meget svært ved at tjene penge på deres elbiler (medmindre de hedder Tesla), så man kunne forvente, at den kommende ID.1, eller ID. Polo, vil blive dyrere end først lovet.

Men det tyder ikke på det. Økonomidirektør ved Volkswagen, Arno Antlitz, har for nylig sagt, at de stadig forventer at kunne fastholde den lovede pris fra 20.000 euro. Direkte omregnet svarer det til lige under 150.000 kroner. Vi forventer en pris på ID.1 i Danmark fra omkring 160.000 kroner.

“På nuværende tidspunkt er vi ret sikre på, at vi kan nå det prispunkt,” sagde Antlitz. “Der kommer en masse innovationer på den tekniske side. Denne bil vil have de første in-house battericeller fra vores fabrik i Valencia. Vi er lige ved at starte op. Vi vil have meget mere skala til den tid.”

Volkswagen forventer altså med nye produktionsmetoder samt lavere priser på råmaterialer at kunne sælge ID.1 til prisen og samtidig kunne tjene penge på den.

Nyt billigere batteri er afgørende

Volkswagen har udviklet et 38 kWh LFP-batteri til ID 2all, og det vil sandsynligvis være det samme, der overvejes til den nye model. Det vil potentielt give en rækkevidde på lige under 300 kilometer, hvilket vil være konkurrencedygtigt i forhold til Mini Electric og den elektriske Fiat 500.

Batteriudvikling er nøglen til at sænke prisen på bilen, og Volkswagen Group lægger stor vægt på at udvikle en fælles battericelleteknologi, der kan anvendes på tværs af alle deres mærker, og som potentielt kan reducere omkostningerne med op til 50 procent.

Volkswagen forventer at være klar til lancering af ID.1 i 2025.

Se også: Find billig elbilforsikring hos If