Volkswagen lukker tre fabrikker

Krisen kradser hos Volkswagen, som vil lukke mindst tre bilfabrikker i Tyskland og nedlægge tusindvis af stillinger.

Volkswagen lukker tre fabrikker

Volkswagen vil fyre tusindvis af ansatte og lukke mindst tre fabrikker i  Tyskland, oplyser Daniela Cavallo, som er formand for Volkswagens samarbejdsudvalg.

Se også: Sammenlign de nyeste elbiler fra Volkswagen

Optrapning af konflikt mellem medarbejdere og ledelse

Volkswagen vil også permanent indskrænke sine resterende fabrikker i Europa, da Europas største bilproducent planlægger en større omstrukturering end forventet.

“Ledelsen tager alt dette helt alvorligt. Der er ikke sabelraslen i overenskomstforhandlingerne,” oplyser Daniela Cavallotil flere hundrede medarbejdere i Wolfsburg, hvor bilproducenten har hovedsæde.

Udtalelserne markerer en større optrapning af en konflikt mellem Volkswagens medarbejdere og koncernens ledelse, som er under hårdt pres for at skære i omkostningerne og forblive konkurrencedygtig i lyset af svagere efterspørgsel på biler i både Kina og Europa.

“Dette er Tysklands største industrikoncerns plan om at starte afskedigelser i hjemlandet Tyskland,” tilføjede Daniela Cavallo uden at specificere, hvilke fabrikker der ville blive berørt, eller hvor mange af Volkswagen-koncernens omkring 300.000 ansatte i Tyskland, der kan blive afskediget.

Der har tidligere været forlydender om, at Volkswagen overvejer at lukke den fabrik, hvor Audi Q8 e-tron bliver fremstillet.

Se også: Elbiler vi ser frem til i 2024, 2025 og 2026

Volkswagen kæmper med salget af elbiler

Volkswagen må erkende, at salget biler, herunder elbiler, ikke går håbet. Volkswagen-koncernen har nemlig oplevet flere kvartaler med tilbagegang.

I årets 1. kvartal solgte Volkswagen 3,3 procent færre elbiler end året forinden, og i 2. kvartal oplevede producenten et fald på 3,8 procent. I 3. kvartal dalede salget af elbiler med 9,8 procent.

Se også: Nyeste leasingtilbud på elbiler

Perspektivering

Det er ikke kun Volkswagen, som ikke får solgt helt så mange elbiler, som de kunne ønske sig.

Også andre europæiske bilproducenter som BMW, Mercedes-Benz Group og Renault kan mærke en faldende interesse blandt bilkøberne.

De har alle oplevet et fald i salget i Europa på 50 procent eller mere i august. Anderledes godt er det gået for Tesla, som oplevede en stigning på 7 procent i august måned.

Vi anbefaler:
Se Volkswagens udvalg af elbiler i Danmark
Elbiler der er Bedst i Test
Test og anmeldelser af Volkswagens elbiler
De billigste elbiler på markedet
Stem på årets elbil 2025
Billig ladeboks til hjemmet