Volkswagen øger fokus på automatiseret kørsel
Volkswagen Group vil fokusere på hurtigere at udvikle nye teknologier til automatiseret og autonom kørsel. Det skal ske ved at intensivere Volkswagens strategiske samarbejde med det israelske firma Mobileye, der udvikler teknologier til autonom kørsel. De to virksomheder vil fremover sammen udvikle nye automatiserede kørselsfunktioner til serieproduktion.
Se også: Se Volkswagens udvalg af elbiler i Danmark
På vej mod mere selvkørende biler
Mobileye skal levere teknologier til delvist og højautomatiseret kørsel baseret på platformene Mobileye SuperVision og Mobileye Chauffeur. Delvis autonom kørsel er niveau 2 inden for selvkørende teknologi, mens højautomatiseret kørsel er niveau 3.
Niveauer for automatisering af selvkørende bilerBilers selvkørende niveau er defineret i 2014 af standardiseringsorganet SAE International.
|
I fremtiden vil Volkswagen-koncernens mærker Audi, Bentley, Lamborghini og Porsche bruge disse teknologier til hurtigt at introducere nye premium-orienterede assistentfunktioner på tværs af modellerne.
Disse omfatter avancerede assistentsystemer til motorvejs- og bykørsel såsom automatisk overhaling på flersporede motorveje samt automatisk stop ved rødt lys og stopskilte og i kryds og rundkørsler.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvaliteter
Volkswagen vil udvikle sit eget system
Derudover skal Mobileye levere yderligere teknologikomponenter til automatiseret kørsel til Volkswagen Erhvervsbiler. På lang sigt stiler Volkswagen Group efter at benytte sit eget komplette egenudviklede system, der omfatter partnerskaber med Bosch og Qualcomm samt med Horizon Robotics i Kina.
Alle førerassistentsystemer skal baseres på softwarearkitekturer, der er udviklet af Volkswagens selskab Cariad, der også udvikler koncernens infotainmentsystem. Ved selv at eje teknologien slipper Volkswagen for at være afhængige af andre virksomheder omkring selvkørende teknologier. Det kan der være kæmpestore økonomiske og strategiske fordele i.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af nyeste elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Se hvilke elbiler der kommer i 2024, 2025 og 2026
De billigste elbiler i Danmark
Guide til den bedste forsikring af elbiler