Volkswagen: Vores software bliver bedre

På grund af Cariad, Volkswagens softwareafdeling, har bilmærket fået ry for at have dårlige infotainmentsystemer - men nu er de på rette vej.

Volkswagen: Vores software bliver bedre

Cariad, Volkswagens softwaredivision, har blandt andet været skyld i, at det tyske bilmærke har fået et dårligt ry for deres infotainmentsystemer og i, at elbiler som Porsche Macan og Audi Q6 e-tron blev meget forsinkede.

Nu fortæller den tyske softwarevirksomheden, at de er på rette vej og der venter en spændende fremtid forude.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen i Danmark

Fra fejlfyldt software til at være blandt de bedste

Cariad har haft et underskud på over 52 milliarder kroner over tre år, mens omsætningen i samme periode har været omkring 24,5 milliarder kroner – hvilket tydeligt viser, hvor stor en økonomisk belastning divisionen har været for Volkswagen – men ikke desto mindre en nødvendighed.

Forbrugerne vil have infotainmentsystemer der kvalitetsmæssigt matcher mobiltelefoner og tablets, men ejere af tidlige Volkswagen ID.3 og ID.4-modeller oplevede fejlbehæftet og langsom software, som skadede bilmærkets omdømme.

Volkswagen har haft travlt med at udviklet et nyt infotainmentsystem, som er implementeret i nye biler fra Volkswagen, Skoda, Audi, Cupra og Porsche, der er meget forbedret.

Se også: Nye og kommende elbiler med Android Automotive

Hjælp fra Xpeng, Rivian og Horizon Robotics

Alligevel er vi langt fra der, hvor Volkswagen, og Cariad, gerne vil være. Målet er nemlig at være lige så gode på software som Tesla, Google og Apple.

Der er et stykke vej til, at Volkswagen kan måle sig med de tre softwarevirksomheder, men udviklingen er i gang.

Volkswagen samarbejder med virksomhederne Xpeng, Horizon Robotics og Rivian, hvor sidstnævnte arbejder tæt sammen med Cariad om Volkswagens næste generations infotainmentsystem og softwaredefinerede elbiler.

Sammen udvikler de et helt nyt infotainmentsystem, baseret på Android Automotive, somm introduceres i 2027 sammen med elbilen VW ID.1 – en lille elbil til en pris på cirka 150.000 kr.

Se også: Priser, rygter, specifikationer og billeder af Volkswagen ID.1

VWs kommende infotainmentsystem

Ikke godt nyt for alle ejere

Volkswagen har tidligere meldt ud, at de ældre elbiler – herunder de første udgaver af ID.3 og ID.4 – ikke kan opdateres med det forbedrede infotainmentsystem, som findes i nyere modeller. Årsagen er, at softwaren er dybt integreret i bilens systemer og hardware, hvilket gør en opdatering teknisk umulig.

En lignende situation forventes at opstå igen, når Volkswagen lancerer et helt nyt infotainmentsystem i 2027 sammen med den kommende ID.1. Herefter ventes det, at koncernen gradvist vil udrulle opdaterede modeller med den nye software.

Volkswagen har endnu ikke officielt bekræftet, at de nye modeller heller ikke kan opdateres med 2027-systemet, men det vurderes sandsynligt af samme tekniske årsager – og det vil være rigtig ærgerligt for dem, der har købt en ID.-bil nu og forventer at have den i mange år frem.

Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test

Perspektivering

Vil Volkswagens kommende infotainmentsystem være blandt de bedste på markedet? Det må tiden vise. Her kan du se de bedste infotainmentsystemer i elbiler på markedet lige nu.

Se også: Her er de billigste elbiler i Danmark

Vi anbefaler:
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Test og anmeldelser af elbiler
Tal om elbiler – statistik og salgstal i Danmark
Bedste store elbil til familien under 300.000 kr.