Xpeng åbner i Fredericia: Prøvekør G9 og P7

Til de mange interesserede jyder og fynboer i G9 og P7 er der godt nyt fra Xpeng: Nyt Experience Center med showroom og værksted åbner nu.

Xpeng åbner i Fredericia: Prøvekør G9 og P7

Xpeng har nu åbnet et permanent Experience Center i Fredericia, hvor interesserede jyder og fynboer skal komme og se og prøvekøre elbilerne P7 og G9.

Se også: Alle elbiler fra Xpeng

Åbningsfest hos Xpeng i Fredericia

Det midlertidige showroom i Fredericia er nu endelig byttet ud med et permanent Experience Center, fortæller Xpeng. Interessen for Xpengs elbiler har været enorm, hvilket har fået den til at speede processen op.

”Vi er glade for nu at kunne slå dørene op til vores nye Experience Center i Fredericia – en central lokation, i en god handels- og bilby, som man fra et meget stort opland og en række store byer på Fyn og i Syd- og Midtjylland kan nå på under en time. Vores nye Experience Center kan således imødekomme den store interesse, vi fra starten har oplevet også fra disse dele af Danmark og samtidig sætte øget tempo på leveringen af biler til de mange kunder, som venter spændt på deres nye XPENG,” fortæller Jens Olsen, der er Managing Director hos XPENG Danmark.

Det nye Xpeng Experience Center indeholder et showroom og et værksted, der kan klargøre, servicere og levere biler.

Det nye XPENG Experience Center ligger på Fuglsang Allé 20 i Fredericia, hvor interesserede vil kunne se og opleve bilerne og tale med produktspecialister, som kan rådgive og vejlede de besøgende – både om finansiering, forsikring, ladeløsninger og de services de tilbyder

Åbningen fejres med åbent hus i weekenden den 18. og 19. november.

Xpengs butikker kan også findes i Hillerød og i København.

Se også: Bliv klogere på forsikring af elbil

Prøvekør Xpeng G9 og P7

Nøgler til de første Xpeng G9 og P7 er blevet udleveret til ejere i Danmark. Er du også interesseret i en af de to elbiler fra Xpeng, anbefaler vi en prøvetur. Både G9 og P7 kan prøvekøres fra det nye showroom i Fredericia.

Xpeng P7 er en sedan med sporty udseende, lang rækkevidde og nyeste teknologi. Se gennemgang af Xpeng P7 her.

Xpeng G9 er en stor SUV med masser af plads, høj komfort og luksus og ekstremt hurtig opladning. Se gennemgang af Xpeng G9 her.

Læs stor test af Xpeng G9