Xpeng G7 er spækket med avanceret ny teknologi

Den nye G7 bliver første elbil fra Xpeng med virksomhedens egenudviklede Turing AI-chip og nye banebrydende teknologier.

Xpeng G7 er spækket med avanceret ny teknologi

Xpeng er ved at være klar til lancering af en helt ny bilmodel. Xpeng G7 er endnu en SUV i mellemklassen, men længere end de mest populære elbiler herhjemme – og så byder den på helt ny teknologi.

Se også: Stor test: Her er de bedste SUV’er

Xpeng G7 er kunstig intelligens på fire hjul

De første billeder af den nye Xpeng G7 dukkede op i starten af året, men en lancering har ladet vente på sig. Nu er Xpeng angiveligt snart klar til at vise den nye bil frem.

Xpeng G7 er en SUV i mellemklassen, der på mange måder minder om en Xpeng G6 – dog en hel del længere. Det kunne tyde på, at der er bedre bagagerumsplads i G7.

G7 er dertil en konkurrent til nogle af de mest populære elbiler i Danmark, som Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq, Toyota bZ4X og Tesla Model Y.

Der er spændende ny teknologi i G7, som ikke findes i andre bilmodeller fra Xpeng, heriblandt en nyudviklet bilcomputer.

Xpeng er nemlig den første elbil med ny teknologi som Xpengs egen Turing AI-chip, head up display med augmented reality (Chasing Light Panorama AR-HUD) og niveau 3 autonom kørsel, som forbedrer den selvkørende teknologi.

Se også: Se alle elbiler fra Xpeng

Kan hæve barren for elbiler i prisklassen

Der er store forventninger til Xpeng G7, som kan sætte ny standard for, hvad man kan få af plads, komfort og teknologi til prisen.

Xpeng G7 er nemlig større end Xpeng G6, men ikke meget dyrere. Xpeng G6 koster herhjemme lige nu fra 299.990 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Xpeng G7

Xpeng G7 lanceres 11. juni

Ifølge CarNewsChina kommer Xpeng G7 formentlig til at koste fra cirka 250.000 kinesiske yuan, hvilket gør den en anelse dyrere end G6.

Det vil altså betyde, at G7 kan få en pris i Danmark på omkring 350.000 kr. – måske en anelse højere.

Xpeng forventes at lancere den nye G7 den 11. juni, men en dansk lancering er endnu ikke bekræftet.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Alternativer til Xpeng G7

Hvilke alternativer er der til Xpeng G7 kommer an på dens endelige pris i Danmark. Til en pris omkring 400.000 kr. er der alternativer som BMW iX1Mercedes-Benz EQA og Audi Q4 e-tron.

Men til en pris omkring 350.000 kr. nærmer man sig nogle af markedets mest solgte elbiler, som Tesla Model Y, Volkswagen ID.4 Style+ og Skoda Enyaq 85.

Vi anbefaler:
Se alle SUV’er på markedet
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler i Danmark