Oppo afslører verdens første kamera under skærmen
Missionen om den kant- og notchfri smartphone tager nu nye skridt i udviklingen. Verdens førende smartphoneproducenter prøver alle nye metoder for at opnå mest muligt skærm på forsiden af mobilen (selvom det måske ikke er det mest brugervenlige og det forbrugeren ønsker), hvor vi er gået fra telefoner med en større skærmnotch, til en mindre notch og nu til pop-up kamera og flip kamera.
Der er mange bud og udviklingen går ekstremt hurtigt. Nu er Oppo klar med hvad der kunne være den optimale løsning: et frontkamera gemt væk under skærmen.
Oppo har længe været forrest i udviklingen af den kantfri smartphone, hvor de tidligere har prøvet med pop-up kameraer og et skub-op kamera. Nu bliver de verdens første til at fremvise et frontkamera under skærmen. Herunder viser Oppo kort deres såkaldte USC-teknologi frem, som vil blive præsenteret på MWC i Shanghai i denne uge.
OPPO’s brand new solution for full-screen display – Under-screen Camera (USC) has just been unveiled here at #MWC19 Shanghai! #MoreThanTheSeen pic.twitter.com/k5qEQ3QNta
— OPPO India (@oppomobileindia)
Skærm med transparent materiale
Ifølge producenten bruger skærmen et egenudviklet transparent materiale, der sammen med nydesignet pixelstruktur, kan få lys til at trænge igennem. Selvom der øverst i skærmen sidder et kamera under glasset, så er området stadig modtagelig for berøringsinput, og ifølge Oppo går det ikke ud over skærmens kvalitet.
Oppo erkender at der lige nu er udfordringer med billedkvaliteten fra frontkameraet, men der bliver arbejdet på algoritmer, der skal løse disse.
Ifølge Oppo planlægger de at lancerer en enhed med teknologien i nærmeste fremtid. Om det betyder næste år eller om 2 år vides ikke.
Fortællingen fortsætter
Interessen for temaet fortsatte. mobilsiden fulgte op på historien. 25/6/2019 bragte vi nyheden; Test: Sony Xperia 1 – En betagende skærm – Artiklen kan du læse her her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Smartphone..