Samsung Galaxy Note 20 arver kameraet fra S20 Ultra
Starten af året byder altid på et voldsomt ræs med topmodeller, der bliver lanceret til højre og venstre. Men nu er ræset ovre og næste store lancering sker til august, hvor Samsung forventes at lancere deres nye modeller i Galaxy Note-serien. Nu er der lidt nyheder omkring den.
Samsung Galaxy Note behøver nok ikke den store introduktion. Det er den berømte cocktail af kæmpe skærm, topydelse, Samsungs bedste kamera og selvfølgelig S-Pen, Samsungs stylus. Samsung Galaxy Note 10+ var en af de allerbedste mobiltelefoner sidste og endte da også med topkarakter i vores test.
Se også: Priser på Samsung Galaxy-telefoner
I går skrev Mobilsiden om en spritny kamerasensor fra Samsung på 50 megapixel, som muligvis skulle blive en del af Note 20-serien. Men det viser sig ikke at være tilfældet, hvis man spørger den ret troværdige twitter-lækker Ice Universe. Ifølge ham kommer Samsung Galaxy Note 20-serien med samme kamera-sensor som Galaxy S20 Ultra, og har du fulgt med, så ved du at den har været udskældt for at have en langsom autofokus.
Samsung har dog angiveligt rettet op på problemet med en tilføjelse.
Læs også: Test: Samsung Galaxy S20 Ultra – Overkill og overpris
Galaxy Note 20 får en ekstra kamera-sensor
I stedet for at smide en ny kamera-sensor i Note 20-serien, så fortsætter Samsung med den 108 megapixel HM1-sensor, på trods af kritikken. Samsung ser dog ud til at have lyttet efter, for nu tilføjer de en ekstra sensor til hovedkameraet, som skal afhjælpe problemet med autofokus:
Galaxy Note20 + will still use 108mp HM1, but add a new sensor to assist in focusing and completely solve the focusing problem.
— Ice universe (@UniverseIce) May 19, 2020
Det er ganske gode nyheder og vi håber det afhjælper problemet. På samme tid dropper Note 20-serien 100x “space zoom”, som Samsung har udstyret S20 Ultra med og ikke været sky for at reklamere med.
Det sidste rygte går på skærmen i Note 20-serien, som altid er et stort fokus hos producenten. Den skulle blive udstyret med en 120 Hz-skærm, men med en anden teknologi end den brugt i S20-serien. Her vil den kune skifte mellem 60 og 120 hz, alt efter behovet, hvilket betyder lavere energiforbrug og dermed længere batteritid. Det er åbenbart en ekstrem dyr teknologi, hvorfor muligvis kun topmodellen får denne type skærm.
Læs også: Kameraet i Huawei P40 Pro mod Huawei P30 Pro og Samsung Galaxy Note10+