Samsung Galaxy S21 overrasker: Her er seneste nyt

Samsung Galaxy S21 er langt fra lanceret, men der er allerede dukket mange informationer op om topmodellerne. De seneste nyheder handler om farveudvalget, som nu skulle være blevet "bekræftet".

Samsung Galaxy S21 overrasker: Her er seneste nyt

Normalt bliver Samsungs Galaxy S-serie præsenteret i slutningen af februar, men næste gang skulle dette angiveligt ske meget tidligere. De tre Samsung Galaxy S21-modeller skulle nemlig blive vist frem allerede i januar, og byde på et spændende nyt kameradesign.

Læs også: Samsung Galaxy S21 lanceres tidligere – se den her

Har du ikke fuldt med, så blev deres nye design og en række specifikationer afsløret i sidste uge. Her blev der fremvist konceptbilleder af Galaxy S21, baseret på pålidelige informationer. Her ser man at Samsung endelig ser ud til at have droppet den buede skærm, lige udover den dyreste Galaxy S21 Ultra. En flad skærm samt et nyt kameradesign, hvor kameramodul og ramme er ud i et. Herudover er der masser af rygter og gætterier, som man skal tage med et gran salt. Batteristørrelsen i den mindste model skulle være voldsomme 4885 mAh, Exynos 1000 chipset (som ser utroligt lovenede ud) og selvfølgelig 120 Hz skærmopdateringsfrekvens.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S20 FE 5G

Se også: Sammenlign priser på Samsung Galaxy-telefoner

Seks farver og op til fem kameraer

Farveudvalget skulle denne gang blive større end nogensinde før. Samsung Galaxy S21 skulle komme i tre udgaver: Samsung Galaxy S21, Galaxy S21+ og Galaxy S21 Ultra, som i alt byder på seks farver. Disse farver skulle angiveligt være 100 procent sikre:

  • Samsung Galaxy S21 kommer i grå, pink, violet og hvid.
  • Samsung Galaxy S21+ kommer i sort og sølv.
  • Samsung Galaxy S21 Ultra kommer i sort, sølv og violet

Underligt nok er den nye Mystic Bronze fra Samsung Galaxy Note 20 Ultra ikke med. Samsung Galaxy S21-serien vil blive produceret i Brasilien, Indonesien, Korea og Vietnam.

Samsung Galaxy S21 og S21+ kommer med et tredobbelt kamera, men Galaxy S21 Ultra kommer med fire på bagsiden og enkelt foran – i alt fem. Samsung holder angiveligt fast i den 108 megapixel store hovedsensor og en 16 megapixel ultravidvinkel, men vil have store opgraderinger på zoom.

Læs også: Samsung Galaxy S20 FE: Samsung rammer plet

Fortsættelse følger

Som i alle gode eventyr fortsatte historien. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade sagen ligge. Efterfølgende d. 19/10/2020 publicerede vi artiklen; Samsung Galaxy S21 lanceres tidligere – se den her – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.