Snyd med SMS-billetter koster mere end en bøde

Snyder du med SMS-billetten risikerer du ikke bare en bøde, men også en plet på straffeattesten.

En 16årig dreng fra Roskilde blev for nylig meldt til politiet, fordi han havde snydt med en SMS-billet til bussen.

Forseelsen kosten ham 3.000 kroner i bøde, udover kontrolafgiften på 750 kroner, men derudover kommer det også til at figurere på hans straffeattest.

SMS-billetterne har fået kreative folk til at redigere i billetterne, så en gammel billet ser ud som om den er ny.

I august 2010 faldt den første dom i Københavns byret over en billet-snyder. Dommen slog fast at snyderiet er at sidestille med dokumentfalsk og bedrageri.