Sonos Arc soundbar i test: Scorer topkarakterer

Sonos' nyeste soundbar er blevet utroligt vel modtaget hos internationale medier med flotte anmedelser. Her er et overblik over test af Sonos Arc.

Sonos Arc soundbar i test: Scorer topkarakterer

I starten af maj lancerede Sonos endelig en afløser til den gode Sonos PlayBar, som blev lanceret helt tilbage i 2013. Den nye soundbar droppede PlayBar-navnet og erstattede det med Arc. Flere stor internationale medier har haft Sonos Arc til test, som har fået utroligt gode ord med på vejen. Her er et overblik over anmeldelserne.

Den nye Sonos Arc har en vejledende pris på 6.699 kroner er lander i butikkerne på onsdag. Den byder på forbedret lyd, ultrabredt lydbillede og en imponerende bas. 11 digitale klasse D-drivere, med to enheder rettet opad til 3D-lyd. Her er der Dolby Atmos, TrueHD, Dolby Digital Plus og Dolby Digital ombord. Afspilning af musik med AirPlay 2, Google Assistent og indbyggede digitale assistenter.

Det store spørgsmål er dog hvordan nye soundbar lyder. Flere internationale medier har haft den til test og de er ret enige. Sonos Arc bliver endda kaldt for “den bedste og mest alsidige soundbar på markedet”. Læs med her.

Læs også: Sonos Arc soundbar har Dolby Atmos og Google Assistent

The Verge – Sonos Arc er en af de bedste

The Verge siger i deres test Sonos Arc: “Fremragende, kraftfuld, fordybende lyd”. De er generelt meget imponerende over soundbaren, som de mener er blandt de bedste på markedet. Ud over en imponerende lyd til film og TV, så leverer den også god lyd ved musik. De kvitterer med flotte 8 ud af 10 mulige.

Tom’s Guide – Den ultimative soundbar

Tom’s Guide er ligeledes imponerende over Sonos Arc og kalder den for den bedste soundbar til audiophiles. De mener den har et flot design, lyder godt og det fungerer godt med indbygget Google Asssistent og Amazon Alexa. Dog mener de den er dyr og er stor. De giver den 4 ud af 5 stjerner.

What Hi-Fi – topkarakter til Sonos Arc

Anerkendte What Hi-Fi giver Sonos Arc soundbaren topkarakter, 5 ud af 5 stjerner. De skriver om den, at den er let at sætte op, et dejligt bekendtskab og utroligt kapabel. De er meget overbeviste af dens lydkvalitet, og den byder på en overbevisende Dolby Atmos, en dynamisk og detaljeret lyd og de sædvanlige Sonos-fordele. Modsat The Verge, så mener de kvaliteten ved musikafspilning kunne være bedre og den stiller derudover store krav til TV’et.

TechCrunch – Et lydteknisk mirakel

TechCrunch holder sig ikke tilbage, når de kalder Sonos Arc for et lydteknisk mirakel. De skriver, at den er en værdig efterfølger til PlayBar med gode forbedringer. De roser Sonos Arcs lydseparation og dens virtuelle surroundlyd. Vil man have de bedste, mest alsidige og veldesignede trådløse soundbar på markedet, er Sonos Arc det rette valg.

Engadget – En værdig opgradering

Anmelderen hos Engadget kunne med det samme høre forskellen på den gamle PlayBar og Arc. Den nye Sonos Arc er ifølge Engadget et virkelig fremragende produkt, og en værdig opgradering til Sonos PlayBar. Ligesom The Verge er de imponerede over lyden ved både film og musik. Ud af en score på 0 til 100 giver Engadget Sonos Arc i deres test 85.

Læs også: Test: Sonos Move

I de fleste af ovenstående tests af Sonos Arc bliver der snakket om højtalerens HDMI-situation. Den er nemlig kun udstyret med en enkelt HDMI-port. Og skal man udnytte Dolby Atmos-funktionen, så skal TV’et understøtte eARC.

Alt i alt så er det nogle imponerende testresultater af Sonos’ nyeste soundbar. Mobilsiden.dk får også Sonos Arc til test, som vi glæder os meget til at prøve. Sonos Arc kan forudbestilles nu og lander i butikkerne den 10. juni.

Læs også: Sonos lancerer Sub (Gen 3) subwoofer og Sonos Five-reolhøjtaler

Temaet følges op

Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. Lasse Olsen har holdt fast i temaet. Allerede d. 12/5/2020 bragte vi nyt i sagen med artiklen om Sådan bygger du et smart-hjem med Google Home og Google Assistent – Historien finder du her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..