Analytiker tror på stylus med iPad Pro
Apple er som regel ganske gode til at holde sine ting hemmelige, indtil de rent faktisk bliver afsløret, men analytikeren Ming-Chi Kuo har en god succesrate, når det kommer til at forudsige Apples kommende produkter. Han forventer en stylus sammen med iPad Pro.
Læs også: Lancering og dimensioner på ny iPad rygtet
Den kommende, større iPad Pro, der forventes at få en skærmstørrelse på 12,9”, vil have en stylus som tilvalg, så prisen ikke bliver kørt unødigt op, ifølge Kuos analyser.
Kuo baserer sine forudsigelser omkring denne stylus til iPad Pro på en række patenter fra Apple, som alle omhandler en pen. Nu skulle tiden så være inde til at sende den på gaden, da den vil gøre den store skærm ekstra brugbar i forretningsmæssig øjemed.
Læs også: iPad-app stoppede S-togstrafikken
Analytikeren forventer, at den første udgave af en elektronisk pen fra Apple vil være relativt simpel, indtil firmaet har fået mere feedback.
Den kommende stylus regner Kuo kommer på markedet i andet kvartal af i år, men det er ikke sikkert, den vil virke med tidligere versioner af iPads.