Apple iPad PLUS – billede og specifikationer lækket

Rygtemøllen kører i højeste gear, og spytter lige nu billeder og specifikationer ud af iPad PLUS.

Apple iPad PLUS – billede og specifikationer lækket

Ærligt, vi ved ikke noget med sikkerhed endnu, men på det kinesiske sociale medie Weibo, er billeder og specifikationer af Apple iPad PLUS blevet lækket.

iPad PLUS bliver en iPad med endnu større skærm på 12,9 tommer og 2K opløsning. Selve indpakningen bliver 7 mm tyk og vægten når 700 gram, skriver PhoneArena. I forhold til iPad Air 2 bliver iPad PLUS kun marginalt tykkere, men vægten øges til gengæld fra 437 gram til 700 gram.

Læs ogsåAnalytiker tror på stylus med iPad Pro

Årsagen til iPad PLUS´s vægtforøgelse skal blandt andet findes i et stort batteri på 11.000 mAh, der skulle have 50 procent større kapacitet.

Det skal alt sammen tages med et gran salt, og vi må derfor tage forbehold for, at ovenstående kan være grus i maskineriet eller ren og skær fup.

Kilde: Weibo, PhoneArena