Apple lancerer iPad Air (2025) med M3-chip – se priser
Apple har i dag lanceret nye iPad Air i 11″ og 13″ med den hurtigere Apple M3-chip.
Se også: Top 5: De absolut bedste iPads
Hurtigere iPad Air (2025) – se specifikationer
De nye iPad Air har ikke fået de store opgraderinger, lige bortset fra chipsettet. Det er samme design, samme skærm (stadig 60 Hz) og skærmstørrelse, lagerplads og ikke mindst pris.
De bliver derimod opgraderet med en nyere Apple M3-chip, der fordobler ydeevnen sammenlignet med iPad Air med M1-chipsæt.
De er udstyret med Apple Intelligence og et USB-C 3.1-stik. Apple har ikke opdateret Wi-Fi 6E eller Bluetooth 5.3. Touch ID er stadig til stede inde i tænd/sluk-knappen.
Den anden nyhed er det opdateret Magic Keyboard, som nu har en større trackpad og en ny række funktionstaster. Priser på dette starter ved 2.499 kr.

Priser på nye iPad Air
De nye iPad Air (2025) kommer i samme farver og koster det samme som sidste års modeller.
Priserne starter ved 5.499 kr. for 11 tommer og 7.499 kr. for 13 tommer.
De kommer med enten 128, 256, 512 og 1.024 GB lagerplads. Der er også enten Wi-Fi eller Wi-Fi+4G.
Det er allerede nu muligt at forudbestille. De første leveringer er planlagt til 12. marts.
Se også: Top 5: De absolut bedste Android-tablets
Alternativer
Hvilke tablets er de bedste til prisen? Se top fem bedste tablets til prisen i Danmark.