iPad Air 2022 får M1-chipset og 5G – pris og funktioner

Apple iPad Air 2022 får det kraftfulde M1-chipset, der gør den til en enorm kraftfuld iPad. Se funktioner og priser på den nye iPad Air.

iPad Air 2022 får M1-chipset og 5G – pris og funktioner

Apple har her til aften lanceret en ny iPad Air. Den kommer med den nye M1-processor, hvilket indikerer, at det bliver en meget kraftfuld processor.

Apple forklarer selv, at den er hurtigere end den hurtigste konkurrerende tablet og 2x hurtigere end Windows-bærbare computere i samme prisklasse.

Ydeevne til de mest avancerede funktioner

Greg Joswiak, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing, forklarer, at hvad end det er en studerende, som tager noter, en indholdsskaber, som arbejder på sit seneste projekt, eller en gamer, som spiller grafiktunge spil, så kan iPad Air bruges helt uden problemer.

Kombineret med CPU og GPU er 16-core Neural Engine drivkraften bag avancerede maskinlæringsfunktioner, der giver endnu bedre oplevelser. M1-chippens ydeevne gør brugerne i stand til at udrette mere end tidligere med deres iPad Air – fra redigering af flere 4K-videostreams og grafiktunge spil til redesign af et værelse i 3D og mere realistisk augmentet reality (AR).

Den får i øvrigt også 5G, WiFi 6 og eSIM.

Forbedret kamera

Frontkameraet på Air får en opgradering, så den får 12 megapixel ultrawide med Center Stage-funktion, der holder dig i billedet, selvom du bevæger dig rundt.

Den nye iPad understøtter naturligvis også Apple Pencil.

Der kommer en ny udgave af iMovie til iPad med ny storyboards-funktion, der hjælper dig med at klippe en video sammen. Den nye version af iMovie til iPad bliver tilgængelig i næste måned og vil kunne bruges på andre enheder end den nye iPad Air 2022.

Miljøvenlig iPad

Når det gælder bæredygtighed oplyser Apple, at flere dele af den nye iPad er bygget af 100 procent genbrugsmaterialer, herunder magneter af sjældne jordarter.

iPad Airs kabinet er for eksempel også fremstillet af 100 procent genanvendt aluminium. Derudover anvendes der 100 procent genanvendt tin i hovedbundkortets lodning og 100 procent genanvendte sjældne jordarter i kabinettet og lydmagneterne.

Pris og tilgængelighed

Den nye iPad Air 2022 fås med enten 64 eller 256 GB lagerplads. Salget starter den 18. marts og forudbestillingerne kan gøres fra på fredag. Teleselskaber som Telia, Telenor, YouSee og 3 vil være blandt forhandlerne af den nye iPad Air.

Den vejledende pris på iPad Air 2022 Wi-Fi starter fra 5.299 kroner, mens priserne på Wi-Fi + 5G-modellerne starter fra 6.699 kroner.

Man kan vælge den i farverne space grey, stjerneskær, lyserød, lilla og blå.

Se også: Find priser på iPad