Photoshop klar til Android-tablets

Adobe Photoshop er nu på vej til tablets i en form, som har langt flere funktioner, end de tidligere mobile udgaver af Photoshop.

Tablets og iPads

Adobe har netop lanceret seks nye applikationer til tablets, under fællesbetegnelsen Touch Apps. Heri blandt en mobil-version af Photoshop.

Der har tidligere været andre mobile versioner, men kun med stærkt begrænsede funktioner.

Touch Apps kommer i første omgang kun til Android – men planen er, at de senere også skal udgives til iPad. Adobe forventer at kunne give besked om lanceringstidspunktet for iOS i begyndelsen af 2012.

Filerne fra Touch Apps kan overføres direkte til programmer der indgår i Creative Suite og arbejdes videre med derfra.

De seks applikationer Photoshop Touch, Collage, Debut, Ideas, Kuler og Proto.

Prisen bliver 59 kroner for hver af applikationerne – uanset om det er til Android eller iOS.