Rygte: iPad-mini på vej sidst i 2012
Samsung og Apple er tilsyneladende ved at indgå et samarbejde om levering af displays til Apples kommende iPads.
I den forbindelse har Samsung Securities sidste år udarbejdet en rapport, hvoraf det også fremgår, at Apple planlægger at udsende en iPad-mini, i tredje kvartal af 2012.
Rapporten er blevet lækket og offentliggjort på Oled-display.net, hvor rapporten kan læses sin fulde længde.
Der har tidligere været rygter ude fra DigiTimes om, at en 7,85” iPad var sendt til test, men disse rygter kunne ikke underbygges yderligere.
Det forventes, at Apple præsentere iPad 3 ved en event den 7. marts.
Kilde: Oled-display.net