TDC giver tophastighed på mobilen til samme pris
TDC-kunder som benytter smartphonen til at gå på nettet fra, læse mails eller tjekke Facebook, har indtil nu kun haft adgang til en downloadhastighed på 1,5 mbit/s.
Men TDC bekræfter, helt eksklusivt overfor Mobilsiden.dk, at de fra starten af kommende uge, fjerner denne begrænsning på privat-abonnementerne.
Reelt betyder det for kunderne, at internettjenester opleves hurtigere på mobilen. Det betyder også, at hastigheden teoretisk kan komme helt op på 15 mbit/s.
TDC fortæller, at ændringen i første omgang kun berører datatrafik på mobilen, og altså ikke de datadongles og abonnementer, der sælges som “mobilt bredbånd”.
Prisen for datatrafik og datapakker bliver ikke ændret som følge af det nye tiltag.
Mobilsiden.dk bringer i kommende uge flere detaljer om det nye tiltag fra TDC.
Læs også:
– Derfor giver TDC datahastigheden fri på mobilen (opfølgning)
Link:
– Debat om emnet på Mobildebat.dk