Ansat: Der er ingen menneskelighed på iPhone-fabrik

Ansatte på iPhone-fabrik i Kina flygter over hegn for at komme væk fra det, de kalder for umenneskelige forhold.

Ansat: Der er ingen menneskelighed på iPhone-fabrik

Apple benytter taiwanske Foxconn til at producere iPhone og virksomheden har fabrikker flere steder i Asien, blandt andet i Kina. Foxconns fabrik i Zhenzhou i Henan-provinsen i Centralkina har 200.000 ansatte og her flygter tusindvis af mennesker nu fra.

Der er nemlig udbrudt corona i området og på fabrikken. Foxconn forklarer, at der er tale om en lille udbrud, men de ansatte selv siger, at smitten er ude af kontrol og at de lever under uacceptable forhold.

Se også: De bedste alternativer til iPhone

Video viser ansatte flygte fra iPhone-fabrik

Sådan lyder det ifølge BBC, der har offentliggjort en video, hvor man kan se, hvordan mange ansatte flygter over et hegn og fortsætter videre til fods.

De ansatte er nødt til at flygte på ulovligvis, for de kinesiske myndigheder fører digital overvågning med alle borgerne. Kan en borger ikke dokumentere, at denne må færdes frit, så kan man for eksempel ikke køre med offentlig transport eller handle ind i butikker.

Se også: Test af iPhone

Får ikke nok mad og skal arbejde med syge

Financial Times har også været til stede i området og de har talt med en ansat, der forklarer, at der ingen menneskelighed er på Foxconns fabrikker.

Det nævnes, at de ikke får nok mad at spise og at smittede og raske arbejdere blandes sammen. Angiveligt skulle Foxconn nu have lovet bedre forhold til deres ansatte og ønsker folk alligevel at rejse hjem, vil fabrikken sørge for transport.

Det menes, at corona-udbruddet på fabrikken i Kina vil betyde 30 procent fald i produktionen i løbet af november. Apple har i skrivende stund ikke kommenteret på sagen.