Apple og Ericsson indgår aftale i patentstrid

Efter en årelang patentkrig har Apple og Ericsson endelig fundet fælles fodslag - det er godt nyt for begge selskaber.

*Tele og tech til erhverv
Læs også*Tele og tech til erhverv

Sætter punktum for lang patentstrid

Aftalen er vigtig, da den sætter punktum for en langtrukken strid mellem den svenske leverandør og iPhone-producenten.

Ericsson og Apple har ligget i noget nær krig om 5G-patenter, hvor de begge gik rettens vej i 2021, efter at forhandlinger, der begyndte i 2015 for at forlænge en syvårs patentaftale, brød sammen. Den tidligere aftale dækkede 2G, 3G og 4G, men det var umuligt for de to parter at blive enige om 5G.

Se også: Guide til de bedste telefoner

Aftale er godt nyt for Ericsson og Apple

CIO for Ericsson, Christina Petersson, siger, at Ericsson er glade for at afslutte sagen med denne aftale, som hun kalder for strategisk vigtig for selskabets 5G-licensprogram. “Dette vil gøre det muligt for begge selskaber at blive ved med at fokusere på at sende den bedste teknologi ud på markedet”.

Trods aftalen har Ericsson advaret om, at deres omsætning for IPR-licenser fortsat kan blive påvirket på flere områder, inklusive udløbne aftaler der afventer fornyelse, skiftet fra 4G til 5G og svære tider, når det gælder valuta og geopolitik.