Nissans nye superbatteri: Sådan vil de slå Kina
Den japanske bilgigant Nissan har sat kursen mod et opsigtsvækkende batterigennembrud, der skal hjælpe dem i omstillingen til elbiler.
I samarbejde med teknologivirksomheden Gelion og University of Oxford vil de udvikle en helt ny type elbilbatteri, der skal gøre dem uafhængige af kinesiske batterier.
Se også: Se hvilke elbiler der er bedst i test
Billigere end Kina
Det treårige projekt har fået det offensive mærkat “Cheaper Than China” i en ny analyserapport.
Hemmeligheden bag den potentielle revolution skal findes i Gelions såkaldte NES-teknologi, som erstatter de traditionelle, dyre og knappe metaller som nikkel og kobolt med svovl.
Da svovl er et let tilgængeligt restprodukt, kan produktionsomkostningerne presses helt i bund.
Målet er at skabe et såkaldt solid state-batteri, som ikke bare bliver væsentligt billigere at fremstille i Vesten end de nuværende kinesiske alternativer, men som også vil være markant sikrere og have en længere levetid.
Se også: Er LFP eller NMC bedst i elbil?
Lang rækkevidde i sigte i 2028
Selvom Nissan endnu holder de præcise tekniske specifikationer tæt ind til kroppen, er forventningerne i bilbranchen tårnhøje.
Generelt vurderes det nemlig, at solid state-teknologien har potentialet til at fordoble rækkevidden sammenlignet med de litium-ion-batterier, der sidder i de fleste elbiler i dag.
Det kan i praksis betyde rækkevidder på et godt stykke over 1.000 kilometer, hvis altså nogle kan klare så lang en tur, uden at spille holde en pause.
Planen er, at Gelion skal have en kommerciel prototype klar i 2027, hvilket passer perfekt med Nissans overordnede målsætning.
Den japanske producent har nemlig i sinde at sende deres første serieproducerede elbil med solid state-batteri på gaden i løbet af 2028.
Se også: Fordele og ulemper i forskellige batterityper
Kineserne ånder Nissan i nakken
Selvom Nissans nye milliandskab tegner utrolig lovende for fremtidens billigere elbiler, er der dog ingen tid at spilde for Nissan.
De kinesiske konkurrenter sidder tungt på markedet, og store spillere som CATL, BYD og Chery og andre er allerede i fuld gang med at teste deres egne prototyper af solid state-batterier.
Flere kinesiske mærker forventes endda at rulle de første biler ud med teknologien i begrænset omfang inden for kort tid, så Nissan bliver nok ikke først på markedet.