Erhvervskunder vilde med foldbare telefoner
Samsung har haft stor succes med at sælge sine smartphones til erhvervskunder og nu er der en ny kategori af enheder, der er blevet populær hos erhvervskunderne, nemlig foldbare telefoner.
Samsung har meddelt, at de mellem januar og oktober i år har solgt 105 procent flere foldbare enheder til erhvervskunder end samme periode i 2021. De har ikke delt procenterne op mellem Z Fold 4 og Z Flip4, men det er nok ikke helt usandsynligt, at den store vinder er Galaxy Z Fold4.
Flip-serien er mere møntet mod private brugere, mens Fold-serien appellerer til erhvervssegmentet.
Se også: De bedste priser på foldbare telefoner
Den store skærm tiltrækker erhvervsfolk
Det hele handler om den store indvendige skærm. I arbejdslivet er man ofte nødt til at kunne se på materiale fra flere steder og have gang i flere apps samtidig, og mange af de apps har indbygget support af Z Fold4’s formfaktor.
Erhvervsfolk kan hurtigt gå fra at skrive med kollegaer og samarbejdspartnere på den udvendige skærm til at se nyheder, rapporteringer og real-time markedsinformation på den store indvendige skærm.
DocuSign bliver fremhævet som en af de meget populær apps til erhvervsfolk. 24 af Top 25 Fortune 500 Financial-selskaberne bruger den. Appen supporter Android 12L, der er optimeret til større skærme og multitasking.
Medarbejdere kan trække og slippe et dokument fra en e-mailklient og ind i DocuSign, underskrive med S Pen og trække det tilbage til e-mailen. Man kan tilmed få en PC-agtig oplevelse i DeX-mode.
Man vil også kunne benytte den store skærm til at arbejde grafisk og visuelt, så man har helt styr på for eksempel skilteproduktion, der skal bruges med en marker space.
Se også: Mobiltelefoni til erhverv
Arbejder sammen med IBM om DeX-mode
Samsung er gået sammen med IBM iX, en oplevelsesdesigner inden for IBM Consulting.
Teamet arbejdede sammen med en førende finansiel institution for at gøre mobiloplevelsen perfekt og muliggøre for brugerne at se og interagere med data i DeX-mode eller bruge S Pen.
Se også: Nyheder om danske iværksættere
Foldbare telefoner mere og mere populære hos private brugere
Foldbare smartphones bliver også mere populære hos almindelige brugere. Ifølge Samsung når det globale salg af foldbare enheder op på 16 millioner i år, en stigning på 73 procent i forhold til året før.
Næste år regner Samsung med at sælge 26 millioner enheder.