Samsungs overskud faldt med 95 procent i 1. kvartal 2023

1. kvartal 2023 var rædselsfuldt for Samsung, der måtte se overskuddet falde med hele 95 procent - S23 Ultra sikrede, at det ikke gik værre.

Samsungs overskud faldt med 95 procent i 1. kvartal 2023

Samsung har offentliggjort kvartalsrapporten for Q1 2023, og som de tidligere har advaret om, styrtdykker overskuddet til et niveau, vi ikke har set i 15 år.

Driftsoverskuddet fra januar til marts faldt med 18 procent i forhold til året før, mens overskuddet faldt fra 14,12 trillioner sydkoreanske won (cirka 70 milliarder kroner) til 0,64 trillioner won, cirka 3 milliarder kroner.

Det svarer til , et fald på forbløffende 95 procent.

Samsung forventer, at efterspørgslen globalt vil vende tilbage i andet halvår af 2023, noget der skal være med til at redde situationen.

Se også: Billige Samsung Galaxy S23 telefoner

Galaxy S23 Ultra holder skruen i vandet

Afdelingen for mobile produkter, der står for smartphones og smarte enheder, blev mindst berørt af det triste kvartal. Salget faldt to procent i forhold til året før, men steg 22 procent på kvartalsbasis. Netværksforretningen er en del af samme afdeling og oplevede også en lille nedgang på grund af svagere resultater på blandt andet det nordamerikanske og sydvest asiatiske marked.

Driftsoverskuddet steg dog både kvartalsmæssigt og årligt.

Den kvartalsmæssige stigning i salg kan tilskrives lanceringen af nye topmodeller på smartphone-markedet, nemlig Galaxy S23-serien, hvor især den dyre S23 Ultra har solgt rigtig godt. Derudover har man gjort tiltag, der skal forbedre den driftsmæssige effektivitet.

Se også: Hvad tjener de store tech-selskaber penge på?

Fald i hukommelse og skærme

Samtidig bekræftede Samsung at nedgangen for hukommelses- og halvlederdelene af selskabet skyldes dårlig efterspørgsel og lagerjustering hos kunderne.

Skærmafdelingen klarede sig heller ikke så godt på et marked for mobilskærme, der er for nedadgående. Lidt bedre gik det for afdelingen for større skærme. Forholdet mellem den sydkoreanske won og den amerikanske dollar påvirkede også frem for alt komponentdelen af Samsungs forretning.

Tendenserne på markedet forventes at fortsætte det kommende kvartal, der slutter med juni måned.

Se også: Samsung overvejer at droppe Google

Tror skuden vender i næste kvartal

Samsung vil fokusere på at booste den gate-all-around (GAA) baserede 2nm-processor og leve op til efterspørgslen på DDR, LPDDR5X og andre premium-produkter. Her forventer Samsung at kunne finde en vej til at få vendt skuden.

Omkostningseffektivitet bliver en anden drivende kraft hos sydkoreanerne i Q2, noget der også bør forbedre lønsomheden både på den korte og den lange bane.