Tado henter 285 millioner kroner og klar med nyt partnerskab

tado°, der laver produkter til intelligent varmestyring til hjemmet, har netop fået investering på 285 millioner kroner.

Tado henter 285 millioner kroner og klar med nyt partnerskab

tado°, der fremstiller produkter til intelligent varmestyring, har netop annonceret, at de har fået en ny investering på 38 millioner euro, cirka 285 millioner kroner. Investeringen kommer fra den pan-europæiske gruppe noventic, der består af en række selskaber med fokus på klimaintelligente ejendomme.

Se også: Billig telefoni til erhverv

Skal gøre boligmarkedet mere grønt

Sammen indleder tado° og noventic et strategisk partnerskab med henblik på at udvikle nye energieffektive Property Technology (PropTech) løsninger til boligmarkedet. Investeringen vil også blive brugt på at udvikle teknologier til bæredygtig varmeproduktion, OEM-løsninger til producenter af opvarmning og køling og til at ekspandere på nye markeder.

tado° forklarer, at den europæiske grønne aftale lægger et politisk pres på sektoren i forhold til at foretage en digital transformation og begynde at styre energiforbruget væsentligt mere effektivt ved hjælp af ny teknologi.

”Partnerskabet med noventic kommer til at sparke gang i nye PropTech løsninger til boligmarkedet, og vi er begejstrede over at være indgået i et partnerskab med noventic, som har stor erfaring indenfor denne sektor”, siger tado CEO Toon Bouten.

Se også: Nyheder om tech og erhverv