Telenor og Telia går sammen om mobilnettet
Telenor og Telia har lavet en aftale om at dele netværk.
Aftalen betyder, at selskaberne giver hinanden adgang til eksisterende master i områder, hvor de ellers hver især skulle have bygget. Fremtidige mobilmaster vil bliver bygget i fællesskab.
Aftalen omfatter 2G, 3G og LTE 4G.
– “Vi gør vores netværk endnu mere fintmasket og forbedrer dermed begge selskabers tale- og datadækning til glæde for kunderne, ” siger Telias adm. direktør Søren Abildgaard og adm. direktør i Telenor Jon Erik Haug.
Der er ikke tale om en fusion mellem selskaberne, men kun en sammenlægning af selskabernes mobilnet.
Mobilsiden.dk erfarer, at kunderne ikke behøver et nyt SIM-kort.
Ambitionen er, at selskaberne vil skabe hvad de i pressemeddelelsen kalder “Danmarks bedste netværk”.
Hovedpunkter fra pressemødet.
Her er hovedpunkterne fra pressemødet:
11:29: Pressemøde slut.
11.26: Fungerer handover problemfrit: Ja, det gør det. Telefonen vil kunne se begge net – og således bliver der ingen problemer.
11.25: Fusionsplaner: INGEN planer om fusion mellem selskaberne.
11.24: Hvorfor præsenterer i samarbejdet når myndighederne ikke har godkendt det endnu? Vi holder os inden for lovgivningen som den er nu. Men forventer klart at samarbejdet bliver godkendt. Vi har været i dialog med IT- og Telestyrelsen siden efteråret.
11.23: Kræver det nyt SIM-kort: Nej det gør det ikke.
11.21: Hvor hurtigt betyder det noget for kunderne? Vi kan allerede nu hjælpe hinandens dækning
11.20: Hvor mange skal fyres pga. dette? Vi skal ikke fyre nogle på grund af netværks-sammenlægning.
11.19: Hvor meget sparer i hver især? Der er ikke tale om en spare øvelse. Vi kan ikke sætte tal på.
11.18: Bliver 4G-udrulning slået sammen? I første omgang skal vi følge lovgivningen. Vi venter på konkurrencemyndighedernes godkendelse.
11.17: Vi har ikke to helt identiske net. Derfor vil der ikke bare blive tale om en dobbeltdækning.
11.15: Spørgsmål fra salen
11.14: Vi vil konkurrere skarpt i fremtiden. Både på priser, kundeservice, produkter m.v. Det som vil være fælles er netværket.
11.13: Når vi er det igennem vil vi have mere end 1000 positioner flere end TDC.
11.13: 2G-nettene lægges sammen i 2013.
11.12: Vi lægger 3G og 4G nettene sammen – lige før sommerferien næste år.
11.11: Vi starter allerede nu med at sætte 2G og 3G master op i udkantsdanmark. Dernæst ser vi på, hvor vi begge mangler dækning.
11.10: Vi er her for at blive. Vi er her ikke for at trække os. Det kræver et stærkt netværk. Bieffekten er naturligvis at spare nogle penge. Men det vigtige er, at vi vil skabe Danmarks bedste mobilnet.
11.09: Dette er ikke et samarbejde der laves over en nat. Der er tale om en interesse begge firmaer har haft gennem lang tid.
11.07: Søren Abildgaard, adm. direktør, Telia byder velkommen og kalder det en “historisk dag for mobilkunderne”
Sagen videre
Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 9/6/2011 kørte vi en artikel omkring Hvor hurtigt er data hos Telia? – Klik her for at læse artiklen.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..