Telenor rydder op i abonnements-kaos

Telenor har kørt grønthøsteren igennem abonnementeslisten og reducerer antallet til en tredjedel. Men mobilen bliver dyrere at købe.

Telenor rydder op i abonnements-kaos

Telenor er nu et af de første hovedselskaber på markedet, der for alvor rydder op i det hidtil herskende kaos af abonnementer.

16 forskellige hovedabonnementer med en uoverskuelig mængde af varianter skæres nu ned til fem taletidspakker, hvor kunderne kan tilkøbe SMS- og datapakker til en fast pris.

Samtidigt med det fjernes opkaldsafgiften fra abonnementerne.

Dyrere mobiler

Telenors forårsrengøring betyder samtidigt, at mobilen bliver dyrere.

– “Alle de store teleselskaber binder et stort tilskud i halen på de dyre telefoner for at få dem til at se billige ud. Nu gør vi op med den tankegang og fjerner tilskuddet. Til gengæld gør vi abonnementerne markant billigere,” siger Telenors markedsdirektør Peter Berg.

Resulatet for kunderne er, at mobilen skal købes via en afdragsordning på 6, 12 eller 24 måneder.

Læs også:
 – Nu bliver mobilen dyrere at købe
 – Afbetalingsordninger gør mobilen dyrere 

Fortsættelse:

Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden gik videre med sagen. 31/1/2011 fulgte redaktionen op med en artikel omkring Nu kan Telenor-kunder betale i rater – Læs mere her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.