Hastighedstest: Her er de hurtigste 4G-mobiler og tablets

Holdet bag test-app’en JoikuSpeed, frigiver liste over verdens hurtigste 4G-mobiler, tablets og netværk.

Hastighedstest: Her er de hurtigste 4G-mobiler og tablets

Holdet bag test-app’en JoikuSpeed, frigiver liste over de hurtigste testede 4G-mobiler, tablets og netværk.

En konkurrent til hastighedstesten Speedtest.net frigiver i dag rapport over de hurtigste 4G telefoner, tablets og netværk. Undersøgelsen er udabejdet af Finske JoikuSpeed og Aalto Universitet i Helsinki.

Læs også: 10-foldig forskel på antennekvalitet i mobiltelefoner

Tallene bygger på et omfattende datagrundlag. Over 384.000 individuelle målinger er udført, spredt over 2000 forskellige enheder fra over 200 producenter. Resultaterne testede samtidig netværket hos over 700 forskellige operatører i 184 lande.

Med det store dataset, kan Joikuspeed kåre TeliaSoneras 4G netværk i Finland som verdens hurtigste. Sammen med LG’s G3-flagskib kunne netværk og mobil mønstre download-hastigheder på 137,8 Mbps, tæt på det teoretiske maksimum på 150 Mbps. Rekord-målingen foregik i det sydlige Helsinki.

Stolthed hos LG

Resultatet vækker stolthed hos LG’s nordiske produktspecialist Susanne Persson. Hun forklarer: ” Vi er meget stolte af rekordresultatet for LG G3 i JoikuSpeeds og Aalto universitetets konkurrence […] Vi ved, at LG er stærke indenfor 4G-udvikling og har en stor andel LTE-patenter, men det er altid rart at få bekræftet, især når resultatet er så konkret som her.”

Susanne Person pointerer desuden, at 3 LG 3 enheder befinder sig i top 10. Her kan LG G2 og LG Nexus 5 notere sig for henholdsvis 4. og 7. -pladsen.

Læs også: LG G3 anmeldelse – Når skærmen tager over [TEST]

LG’s koreanske rival, Samsung, dominerer også i toppen. Her kan Samsungs tre sidste topmodeller, Galaxy Note 3, S5 og S4+, bryste sig af henholdsvis anden-, tredje- og femtepladsen.

De 30 hurtigste 4G-mobiler ifølge JoikuSpeed app’en. Tallene er udtryk for den maksimale rapporterede hastighed.

Nokia, Sony og Apple i sub-toppen

Joikuspeed påpeger at 30 enheder formåede at levere over 90 Mbps. I Top 30 over hastighedsmålinger er flagskibene fra Apple, Sony og Nokia alle at finde.

En større fraværende producent i toppen er HTC, som enten ikke er målt over 90 Mbps, eller ikke er målt over de 400 gange, som er minimumskravet for at figurere i databasen.

Nyere modeller indgår ikke i resultaterne, da de ikke nåede ud inden testen start i begyndelsen af juni 2014.

TDC blandt eliten

Blandt de 700 testede netværksudbydere, er TDC eneste danske operatør at finde i den lille kreds på ni udbydere, der kan levere over 90 Mbps i download.

Undersøgelsen er baseret på data indsamlet med JoikuSpeed og Netradar applikationer i perioden fra 5. juni 2014 til 15. september 2014. Du kan læse rapporten udarbejdet af Aalto Universitetet her.

Du kan hente Joikuspeed app’en her og Netradar app’en her.