Telmore får ny direktør
I dag sætter en ny mand sig i chefstolen hos teleselskabet Telmore, hvis tidligere direktør, Ramus Busk, har søgt nye udfordringer.
Den nye chef, Jens Grønlund Nielsen, er dog bestemt ikke ubekendt med Telmore, da han siden 2013 har været kommerciel chef for selskabet. Jens Grønlund Nielsen har haft ansvaret for Telmores salgsudvikling, strategi, og produkt- og forretningsudvikling.
Om valget siger Johan Kirstein Brammer, Koncerndirektør i TDC:
“I Jens har jeg fundet en stærk afløser, der kender enhver krog af Telmore’s forretning. Han har den helt nødvendige kommercielle erfaring, og har været ankermand i den succesfulde revitalisering af Telmore. Han er den rette til at sikre, at Telmore fortsat er det modige og innovative mobilselskab, der konstruktivt tør at gå forrest og udfordre branchen.”
Læs også: TDC giver dobbelt op med 4G+
Og Jens Grønlund Nielsen siger selv:
“Telmore-kunder er intelligente, og de forventer kvalitet og innovative produkter til en konkurrencedygtig pris. Der er en grund til, at eksempelvis Telmore Play har vundet genklang som en ny type abonnement. Mit fokus vil være på at få drevet den produktudvikling endnu længere til gavn for vores kunder.“
Få gratis Netflix, HBO og Viaplay med Telmore Play
Mere om temaet
Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 17/9/2014 fulgte redaktionen op med nyheden TDC og Telmore advarer: fejl i iPhone-opdatering [UPDATE] – Følg den videre udvikling her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..