Telia forsvarer deres iPhone 4 priser
Siden Telia offentliggjorde priserne på iPhone 4, er de blevet mødt af en strøm af henvendelser fra vrede kunder, der raser over den høje pris.
Telia er nemlig det teleselskab, der har den højeste samlede pris på iPhone 4, viste Mobilsiden.dk i en prissammenligning.
Men samtidig er det hos Telia, at du billigst kan få en iPhone 4 med hjem.
Hos Telia skal du nemlig kun lægge 99 kroner på disken, for at få et eksemplar af iPhone 4 med hjem. Uanset om det er en 16 GB eller 32 GB.
Hos 3 og Telenor må du lægge mellem 1.200 og 2.100 kroner for at få en af de nye iPhones med hjem.
– “Det er uden sammenligning den billigste måde at komme i gang med iPhone 4,” siger Michael Bech, salgsdirektør i Telia.
Ingen tilskud fra Telia
Den noget højere pris hos Telia skyldes kort og godt, at Telia som det eneste selskab har valgt ikke at give tilskud til iPhone 4.
De andre teleseleselskaber betaler mellem 2.000 og 3.000 kroner af prisen på iPhonen, og det er i følge Michael Bech en overordentlig dyr affære.
– “Tilskud er den største udgift for teleselskaberne overhovedet. Langt større end udgiften til husleje, el, lønninger osv.,” forklarer han.
Men selvom salgsdirektøren står bag sine priser, så er han stadig ikke upåvirket af de mange negative kommentarer på især Telias Facebook-gruppe.
– “Selvfølgelig er vi kede af det, hvis kunderne er utilfredse,” slutter han.
Læs også:
– Gamle Telia-kunder sparer ikke på ny iPhone