Tesla vil kunne tilbyde en billigere elbil
På Teslas Battery Day-begivenhed forleden kom CEO, Elon Musk, med nogle spændende udmeldinger, der ikke var særligt specifikke, men mest på visioner. Her er de vigtigste udmeldinger fra Teslas ”batteridag” 2020.
Læs også: Nyheder om elbiler
Nye batterier skal øge Teslas rækkevidde
Først til begivenhedens helt store omdrejningspunkt, der handlede om, at Tesla pønser på at fremstille egne batterier, der skal forbedre køretøjernes rækkevidde og styrke. De nye batterier vil kunne reducere Tesla’s omkostninger og skal bringe salgsprisen på elbilerne tættere på benzindrevne biler. For nu køber Tesla batterierne fra Panasonics, og det vil de skulle blive ved med et godt stykke tid endnu.
Det nye batteri kaldes for 4680 og bliver angiveligt seks gange kraftigere end det nuværende og vil øge rækkevidden med 16 procent.
Læs også: Tesla vil bruge radar til at opdage glemte børn i varme biler
Slut med kobolt
Selvom Teslas eksisterende batterier bruger meget lidt kobolt i deres katode, så sagde Musk, at de gerne vil fjerne det helt fra batterierne.
Hvornår dette skal ske meldte han ikke ud, men en af grundene er igen, at det vil gøre batterierne betydeligt billigere, fordi det vil reducere prisen per kilowatt-time betragteligt. Ifølge Musk er det helt afgørende, at Tesla kan lave biler, som folk rent faktisk har råd til.
Læs også: Rygte: Nyt elbils-batteri holder 2 millioner kilometer
En billigere Tesla på vej
I forlængelse af dette har Tesla som mål at bygge en elbils-model til 25.000 dollars (model 3 koster 35.000 dollars) – noget som Musk faktisk meldte ud allerede i 2018, så nu må vi igen vente på, hvornår der sker noget med dette.
Læs også: Guide: De mest ventede elbiler i resten af 2020
Mere nyt om Tesla
Emnet fik sin fortsættelse. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 25/8/2020 kørte vi en artikel der tunede ind på Tesla vil bruge radar til at opdage glemte børn i varme biler – Klik her for den påfølgende artikel.. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .