Test af elbiler: Disse kørte længst i vinterkulden

31 elbilers rækkevidde er blevet testet i den norske vinterkulde. Se hvilke af der kørte længst og hvor meget de afveg fra WLTP-rækkevidden.

Test af elbiler: Disse kørte længst i vinterkulden

Alle elbiler har en kortere rækkevidde når det er koldt udenfor, men hvilke klarer kulden bedst? Norges Automobil-Forbund (NAF) har testet 31 elbiler og deres rækkevidde i vinterkulden og resultatet er meget interessant. Her kan du se hvilke elbiler der klarede testen i kulden bedst, hvilke der afveg mindst fra deres WLTP-rækkevidde samt hvilke der skuffede mest.

Man kan som ny elbilejer godt blive overrasket over, hvor stor en negativ effekt vinterkulden har på rækkevidden. Det er ikke noget nyt, at de batteridrevne biler har det sværere i kulden – det samme gælder også andre elektroniske dimser og transportmidler, fx smartphones og elcykler.

Der er dog stor forskel på, hvor gode elbilerne er til at modstå kulden. Og netop dette har NAF sat sig for at teste, hvor 31 elbiler er blevet sammenlignet på samme rute. Med batterierne i biler opladt til 100 procent blev bilerne sendt ud på ruten, som består af bykørsel, landeveje og motorvejshastigheder op til 110 km/t. Alle biler krydser mindst ét ​​bjergpas. Bilerne med længste rækkevidde krydser yderligere to bjergpas. Temperaturen i testen svinger mellem 0 og -10 grader.

Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

Disse elbiler kørte længst i kulden

Hvor Mercedes’ luksussedan, EQS 580 4matic, er NAFs førende bil på rækkevidde, blev den slået af Tesla Model 3 Long Range i kulden. Mercedes EQS 580 4matic har i mere behagelige temperaturer opnået en WLTP-rækkevidde på 645 kilometer, men når i testen 513 kilometer, hvilket svarer til en afvigelse på 20 procent. På tredjepladsen er det BMW iX xDrive 50, der kører 503 kilometer i vintertesten. På fjerdepladsen er det igen en Tesla, nemlig Model Long Range med 451 kilometer. Femtepladsen går til Volkswagen ID.3 PRO S med 435 kilometer.

Nedenfor er testresultater for alle 31 elbiler.

Bilmodel WLTP rækkevidde (km) Rækkevidde vinter (km) Afvigelse fra WLTP
Tesla Model 3 LR Dual Motor 614 521 15.15%
Mercedes-Benz EQS 580 4matic 645 513 20.47%
BMW iX xDrive50 591 503 14.89%
Tesla Model Y LR Dual Motor 507 451 11.05%
Volkswagen ID.3 PRO S 539 435 19.29%
Kia EV6 2WD 528 429 18.75%
Kia EV6 4WD 484 428 11.57%
NIO ES8 LR 7 seats 500 425 15.00%
Volkswagen ID.4 Pro 485 414 14.64%
Hyundai Ioniq 5 2WD 481 408 15.18%
BMW i4 M50 497 406 18.31%
Skoda Enyaq iV80X 477 403 15.51%
Porsche Taycan 4 Cross Turismo 456 402 11.84%
Polestar 2 LR Single motor 517 400 22.63%
Audi e-tron GT 463 392 15.33%
Xpeng P7 470 383 18.51%
Audi e-tron Q4 40 485 380 21.65%
Hyundai Ioniq 5 4WD (19-inch) 460 369 19.78%
BYD Seaweed 400 356 11.00%
Volkswagen ID.4 GTX 475 353 25.68%
Audi e-tron Q4 50 quattro 459 349 23.97%
Skoda Enyaq iV80 509 347 31.83%
Tesla Model 3 SR 448 346 22.77%
Polestar 2 LR Dual motor 476 340 28.57%
Cupra Born 395 339 14.18%
Volvo C40 Recharge 437 333 23.80%
Mercedes-Benz EQA 250 401 331 17.46%
BMW iX xDrive40 402 316 21.39%
Mercedes-Benz EQB 350 4matic 407 315 22.60%
Opel Mokka-e 338 263 22.19%
Peugeot e-2008 320 228 28.75%

Kilde: Norges Automobil-Forbund

Se også: De mest ventede elbiler i Danmark i 2022

Disse elbiler blev mest påvirket af kulden

Den samlede rækkevidde er interessant, men mere interessant er elbilernes afvigelse fra deres opgivne rækkevidde. En række elbiler (Tesla Model 3, Tesla Model Y, BMW iX xDrive 50, Kia EV6 4WD, NIO ES8, Volkswagen ID.4 Pro, Hyundai Ioniq 5, Skoda Enyaq, Cupra Born, BYD Seaweed) holdt sig på 15 procent og ned til 11 procent fra WLTP-rækkevidden – hvilket må siges at være ganske imponerende.

Andre biler har dog haft meget svært ved at håndtere kulden, hvor afvigelser på hele 25 procent ses(og helt op til 31,8 procent). Her er det for eksempel Volkswagen ID.4 GTX,  Polestar 2 Long Range, Peugeot e-2008 samt Skoda Enyaq iV80 der er nummer sjok. Skoda Enyaq iV80 har en WLTP-rækkevidde på 509 kilometer, men nåede i rækkeviddetesten i vinterkulden kun 347 kilometer.

Se også: Nye elbiler, der kommer i 2022