Tre forhadte gebyrer forsvinder hos Telia
Er der noget kunderne hader, så er det gebyrer. Som følge af et generelt dårligt omdømme, relanceres Telia, og det betyder også et farvel til nogle upopulære gebyrer.
Gebyrerne blev indført “i ly af sommeren”, tilbage i 2009, hvor Telia forsøgte at liste dem ind, uden nogle opdagede det – hvilket dog ikke lykkedes.
Her er tre af de gebyrer, som kunderne fremover slipper for at betale.
1. SMS-kvitteringer
På nogle abonnementer har det kostet fra fem til 20 øre, at modtage en SMS-kvittering. Altså en information om, hvorvidt en besked er afleveret til modtagerens mobil.
2. Takst på telefonsvareren
Når kunderne har skulle ringe og tjekke deres telefonsvarer, har det kostet 1,20 kr. pr. minut – uanset om man har haft en fastprisaftale på tale, eller ej.
Fremover beregnes opkald til telefonsvareren, som ethvert andet opkald, og trækkes fra det antal minutter kunden har til rådighed, i den pågældende abonnements-pakke.
3. Opkaldsafgifter
Både opkaldsafgifter og opkalds-forsøgs-afgifter er forsvundet fra de nye abonnementer.
Gamle abonnementer kører videre
I forbindelse med Telias relancering er der blevet indført en nyabonnementsstruktur, og de gamle abonnementer som Basic, Xpress, On, iOn udgår.
De kunder som har disse, er forsat omfattet af deres aktuelle kontrakt med Telia, og skal derfor fortsat betale de gamle gebyrer, så længe abonnements-aftalen løber.
Faktura-gebyr og PBS-gebyr forsvinder ikke fra hverken gamle eller nye kunder.
Læs også:
– Telia tvinges til relancering pga. dårligt omdømme
– Gamle Telia kunder får ikke nye priser
Sidste opdatering af historien
Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte historien. 12/5/2011 havde vi dette at sige med en artikel omkring emnet Dårligt omdømme tvinger Telia til relancering – Følg den videre udvikling her. Få også seneste nyt i sagen her.