Slut med gratis kontodeling på HBO Max
HBO Max strammer snart grebet om de brugere, der deler deres konto med andre uden for husstanden. Fra næste måned vil HBO Max vise mere påtrængende beskeder, hvori streamingtjenesten opfordrer brugere, der låner andres login, til at købe egen adgang.
Brugere får mulighed for at tilføje et ekstra medlem uden for husstanden for 7,99 dollar om måneden, eller hvad der svarer til 59 kr. per måned.
Ifølge Warner Bros. Discoverys streamingchef JB Perette har streamingtjenesten hidtil givet “bløde” og frivillige opfordringer til brugerne, men nu strammer streamingtjenesten grebet. HBO Max bruger kontooplysninger, IP-adresser, enheds-ID’er og brugeraktivitet til at opdage dem, der deler login uden for husstanden.
Tiltaget følger lignende initiativer fra Netflix og Disney+, som har oplevet stor stigning i antal kunder efter tiltagene. HBO Max håber på samme effekt, men det er ikke helt uden risiko for sure brugere i en tid, hvor streamingtjenesterne bliver dyrere og dyrere.
Se også: Få stor rabat på musikstreaming til familien
Perspektivering
Er du en af mange, der har set sit snit til at låne en bekendts login, men fremover ikke længere har den mulighed? Så er du enten nødt til at betale for egen adgang – alternativt kan du spare en masse penge ved at købe adgang til HBO Max (eller andre streamingtjenester) sammen med et mobilabonnement.
Se de bedste tilbud på mobilabonnementer med streaming.
Tjek også de bedste priser og tilbud på medieafspillere og Chromecasts til at afspille streamingindhold på den store tv-skærm.