Video- og fotokameraet i Samsung Galaxy S II – sådan er det

Vi har taget et par snapshots med Samsung Galaxy S II. Se dem her.

Video- og fotokameraet i Samsung Galaxy S II  – sådan er det

Den nye Android topmodel Galaxy S II fra Samsung, har et kamera på otte megapixels, der faktisk tager nogle helt fornuftige billeder.

Kameraet starter op på næsten ingen tid, hvilket er en god ting, når motivet pludselig står foran én.

Det er også muligt at flytte fokuspunktet, blot ved at trykke på skærmen, men desværre har mobilen ikke en dedikeret kameraknap. Det vil sige, at man er nødt til at trykke på udløseren på skærmen, for at tage billedet.

Tilgengæld er den lynhurtig til at fokusere og få billedet i kassen.

Samsung Galaxy S II, kamera
Kameradelen i Samsung Galaxy S II (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk

Gode funktioner

Selve kamerapplikationen indeholder basale features som farvetoning, hvidbalance, ISO, billedstabilisator, blinkregistrering m.v.

Og præcis som på iPhone følger kameraikonerne nu med, når mobilen vendes fra horisontal til vertikal visning.

Desuden kan ens aktuelle GPS-position automatisk sættes ind på billederne (GEO-tagging), så man altid på et kort, kan se hvor de er taget.

HD-video i 1080p

Galaxy S II kan optage video i Full HD 1080p, hvilket den håndterer overraskende hurtigt. Præcis som still-kameraet, starter videokameraet også i det øjeblik, at der trykkes på udløseren.

Det er også muligt at optage i mindre videoopløsninger, så videoerne fylder en smule mindre.

Tilgengæld er det vildt sørgeligt, at Samsung ikke har lavet mulighed for at refokusere undervejs i optagelsen. Videooptageren laver løbende autofokus mens man optager. Det betyder, at går du f.eks. tæt på et motiv mens optagelsen kører, så stiller mobilen automatisk skarpt igen.

Det er derimod også et plus, at der på mobilen medfølger en gratis videoredigerings-applikation, der egentlig fungerer helt hæderligt.

Herunder kan du se en række billeder samt et videoklip, som vi har taget med S II’eren.

Læs også:
 – Første indtryk af Samsung Galaxy S II
 – Sådan er Galaxy S II i sollys

Billeder taget med Samsung Galaxy S II

Videoklip i 1080p optaget med Samsung Galaxy S II

Mere om fortællingen

Næste historie om emnet er også interessant. mobilsiden har bragt sagen videre. 4/5/2011 fulgte redaktionen op med fortællingen Samsung Galaxy S II – de første indtryk = imponerendeKlik her og læs artiklen.. Få også seneste nyt om sagen her.